Anklager i stor narkosag: Meget usædvanligt
En 28-årig mand fra Ikast, der ikke tidligere er dømt, blev i dag straffet med 14 års fængsel.
Der faldt i dag dom i sagen, hvor 28-årige Claus Maabjerg Jensen var i besiddelse af omkring 15 kilo narkotika på sin adresse i Ikast samt forsøg på at få yderligere 20 kilo ind i Danmark fra Holland. Straffen lød på 14 års fængsel. Claus Maabjerg Jensen er ikke tidligere dømt.
- Oftest ser vi, at folk har haft en mindre mængde liggende og accelererer det med tiden, og så står man med en straffesag i den her størrelsesorden. Men at gå ingenting til så store mængder er usædvanligt, siger anklager, Mette Fladkjær, Særlig Efterforsikning.
Den dømte erkendte at have opbevaret den store mængde narkotika på sin adresse, men erkendte sig uskyldig i forhold til store mængde narkotika i Holland, der var adresseret til ham ved navns nævnelse.
- Jeg tænker, at det har været afgørende, at der er fundet meget store mængder narkotika på mandens adresse, og at den mængde narkotika, der blev beslaglagt i Holland, var til ham. Derudover mente retten også, at hans forklaring om, at han tidligere har bestilt værktøj i Holland, for utroværdig, siger Mette Fladkjær, der erklærer sig tilfreds med dommen.
- Dommen på de 14 år var også mit bud på en straf. Det mener jeg er i orden, når vi snakker narkotika i den her størrelsesorden. Også set i det lys at det er narkotika, der indsmuglet fra et andet land.
Forsvarer: Vi er skuffede
Forsvarsadvokat i sagen, Mads Kjær Jensen, erkender, at sagen har været ganske omfattende, men er dog ikke tilfreds med domssigelsen.
- Min klient og jeg er selvfølgelig skuffede over straffen, selvom han har erkendt at have opbevaret stofferne på sin adresse. Derfor er vi selvfølgelig skuffede over strafudmålingen på 14 år, siger Mads Kjær Jensen, som også sætter ord på Claus Maabjerg Jensens forklaring.
- Jeg mener, at hans forklaring var ganske troværdig. Jeg genkender ikke, at hans forklaringer skulle være usammenhængende, og det er også en af grundene til, at vi har anket, fastslår Mads Kjær Hansen.