Japaner skal lære dansk af 4. klasse

Fjerde klasse på Ørum Skole havde i dag besøg af en helt speciel gæst. Ayano Abe bor i Japan hvor hun læser dansk.

Ayano Abe er i Danmark for at lære dansk.
Ayano Abe er i Danmark for at lære dansk.
Foto: Jesper Thomsen, TV MIDTVEST

Til daglig læser den 21-årige japaner Ayano Abe dansk på Universitet. Lige nu er hun i Danmark for at lære sproget. I dag besøgte hun 4. klasse på Ørum Skole.

- Jeg ville studere et andet sprog og jeg ville lære  et specielt sprog som dansk, fortæller Ayano Abe.

Ayano Abe går på højskole i Bjerringbro, men det danske sprog er ikke helt så let.

- Jeg synes, det er svært at høre, hvad folk siger, fordi de snakker så hurtigt og så mumler de, siger Ayano Abe.

I 4. klasse er de glade for det eksotiske indslag i dagligdagen.

- Hun er kommet helt fra Japan og så fløjet helt til Danmark for lige at lære et par ting, siger Elias Christoffersen fra Ørum Skole.

2:03