Skolerne mangler penge: Ikke nok penge til inklusion
En undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at tre ud af fire skoler mener, at de ikke har nok penge til at udføre deres opgaver.
Folkeskolerne her i landsdelen har for få penge. Før skolereformen trådte i kraft i 2014, gav hver anden skolebestyrelse udtryk for, at der ikke var nok penge i kassen.
Det tal har dog ændret sig. Nu er det tre ud af fire skoler, der mener, at de mangler penge til at udføre de opgaver, de skal. Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre.
På Sejs Skole oplever man, at det er svært at leve op til kravene om inklusion - altså til børn med særlige behov.
- Vi er blevet skåret så meget, at vi ikke kan gøre det. Vi har ikke råd til det, siger Kristian Mikkelsen, skoleleder på Svejs Skole.
Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, mener, at det påvirker kvaliteten af undervisningen.
- Grænsen er nået. Vi skærer ikke længere ind til benet. Nu skærer vi igennem knoglen og kvaliteten af undervisningen, siger Mette With Hagensen.