tor, 09/02/2012 - 16:00 — Anders Sandfær Lysholm
Del

Drabsmistænkt skal i grundlovsforhør

Politiet gennemfører grundlovsforhør, selvom Kristian Heilmann ikke kan deltage.

Fredag klokken 9 bliver den 39-årige Kristian Heilmann fremstillet i grundslovsforhør ved retten i Viborg. Her vil politiet sigte ham for drabet på 46-årige Judy Meiniche Simonsen.

Indlagt efter trafikuheld
Torsdag blev Kristian Heilmann anholdt ved Bjerregrav Stationsby efter, at han kørte ind i et vejtræ. Han blev alvorlig kvæstet ved ulykken og indlagt på traumeafdelingen på sygehuset i Aarhus.

 - Hans tilstand var alvorlig, da han blev indlagt, fortæller politiinspektør Ole Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Tilstanden er stadig så alvorlig, at han ikke kan deltage i grundlovsfohøret. Derfor bliver han fremstillet in absentia.

In absentia betyder, at Kristian Heilmann vil blive præsenteret for sigtelsen ved retten i Viborg uden at være fysisk tilstede.

Mistænkt for drab
Kristian Heilmann er mistænkt for at have dræbt den 46-årige pædagog, da de var ude at gå en tur i Dollerup ved Hald Sø. Han er beboer på det behandlingshjem, hvor hun arbejdede som pædagog.

Kvinden blev fundet dræbt ved ishuset. Politiet har endnu ikke ville sige, hvordan hun er blevet dræbt.

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT