tor, 09/02/2012 - 18:37 — Anders Sandfær Lysholm
Del

Hård kritik af sikkerhed

Tidligere ansatte kritiserer arbejdsforholdene og sikkerheden på bostedet Blåkærgård.

Den tidligere ansatte på Blåkærgård i Viborg, Lone Rasmusen, oplevede arbejdet på bostedet som utrygt.

 - Frygten var en del af tankerne, når jeg gik på arbejde, fortæller Lone Rasmussen. Hun var ansat på Blåkærgård fra 2007 til 2010.

Det er ikke kun Lone Rasmussen, som følte sig utryg ved arbejdet på bostedet.

- Der var ingen opbakning fra ledelsen. Vi fik ikke lov at være to pædagoger i bilen, selvom beboeren var voldelig. Det blev afvist uden begrundelse, fortæller Rikke Visted, som var ansat fra 2009 til 2010.

TV/MIDT-VEST har torsdag talt med i alt fem tidligere ansatte. Alle var utilfredse med arbejdsforholdene og sikkerheden.

Stoppede efter overfald

Lone Rasmussen fortæller, at det var normal kutyme, at ansatte og beboere tog afsted på tomandshånd. Præcis ligesom det skete, da den 46-årige pædagog Judy Meiniche Simonsen tog på tur med Kristian Heilmann til Hald Sø.

En udflugt som endte med, at Judy Meiniche blev dræbt.

Lone Rasmussen stoppede på Blåkærgård i Viborg i 2010 efter et overfald, der resulterede i længere tids sygemelding.

Skuffelse i Viborg
På bostedet Blåkjærgård i Viborg er de ansatte skuffede over tidligere kollegaers udmeldinger.

  - Hvordan kan nogen, der arbejdede herude for halvandet år siden, udtale sig om, hvordan sikkerheden er i dag?, spørger idrætspædagog Lene Harrestrup.

- Jeg synes, det er skuffende, at tidligere medarbejdere bruger drabet til at komme med den slags udtalelser om arbejdspladsen. Det er decideret usmageligt, tilføjer socialpædagog Christian Jacobsen.

Hør om Lone Rasmussens oplevelser på bostedet og hør socialchefen i Region Midtjylland svare på kritikken her:

 

drab

jeg synes at det er forfærdelig der er nogen som kan slå ihjel det høre ingen steder hjemme her i dejlige danmark sådan et sted skulle virkelig undersøges helt i bund der må jo være en fejl i ledelsen og fejl ved dem som har sagt han skulle være der når han tydligvis skulle være i en gummi celle langt fra alle andre mennesker. kan se at der er en som har skrevet at det kan redde liv på begge sider af skrivebordet og det er så sandelig sandt men de mennesker som er parat til og slå ihjel skulle slet ikke se det skrivebord de skulle i gummicellen fre, 10/02/2012 - 10:08 — Gæst (ikke efterprøvet) - Tjele

...

dejligt RIGTIGT dejligt at se der kommer focus på sikerheden.. men håber der efter det her vil komme fokus på patient sikkerheden på søndersæparken hvor kristian blev udskrevet fra.. jeg sad på afdeling med ham og jeg tør godt nok ikke satse et sekund på at han var klar til at komme ud da de udskrev ham.. det sidste han sagde til mig var at han ville ud og finde noget amfetamin og så ellrs bare drikke sig i hegnet.. også har vi jo også ham som flygtede idag fra gårdtur.. også ham kenny de slog ihjel med metadon overdosis lille juleaften. alt sammen sket inden for et år på den samme afdeling søndersøparken.. jeg stemmer for grundig gennemgang af søndersø.. det ville rede liv på begge sider af skrivebordet. fre, 10/02/2012 - 01:12 — Christian Hamerslag (ikke efterprøvet) - skals

Indsend kommentar


Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk
Du skal skrive dit fulde navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><img>
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater


TV/MIDT-VEST svarer i udgangspunktet ikke på kommentarer på tvmidtvest.dk. Har du kommentarer til TV/MIDT-VEST, så skriv til redaktionen.

TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT