Onsdag blev det endeligt besluttet, at det nationale testcenter for kæmpevindmøller bliver placeret ved Østerild i Thy. Men truede fugle kan nu stikke en kæp i vingerne. SE PÅ VIDEOEN her fra You Tube, hvordan en grib slåes til jorden af møllevinger i Grækenland:
Danmark er ifølge EU lovgivning forpligtet til at beskytte mange af de fugle som flyver over Østerild. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening nu have EU-domstolen til at ændre placeringen af møllerne.
-Jeg er overbevist om, at EU er nødt til at tage det her alvorligt. Fordi VVM-redegørelsen er så uendeligt tynd, når det gælder hensyntagen til fugle og andre dyr i området, siger vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening Poul Hald Mortensen.
Ud over EU overvejer Danmarks Naturfredningsforening også at tage sagen til den danske domstol.
Også flagermus vil ifølge Danmarks Naturfredningsforening komme i fare, hvis kæmpevindmøllerne placeres i Østerild.
Indsend kommentar
Bemærk, at du skal skrive både fornavn og efternavn! Se regler for debat på tvmidtvest.dk