Politi delte billeder af formodet flugtbilist, der påkørte mor og søn

Bilisten har endnu ikke henvendt sig til politiet. Derfor deler politiet nu billeder.

[Tilpasset] Blå blink og politi
Foto: Flemming Christensen
Opdatering

  • Billeder og beskrivelse af bilen er fjernet, da politiet nu har identificeret bilen.

Midt- og Vestjyllands Politi deler nu billeder en bil, der menes at have været involveret i en påkørsel af en ladcykel 30. april.

Efterlysningen er lagt på politiets hjemmeside.

Politikommissær fra lokalpolitiet i Holstebro Torben Ladefoged har tidligere betegnet det som "groft", at en bilist kørte ind i ladcykelen med en 31-årig mor og hendes toårige søn og efterfølgende stak af.

Påkørslen skete klokken 16.22 i rundkørslen mellem Enghavevej, Lægårdsvej og Stationsvej i Holstebro.

- Det er groft. Vi har videoovervågning og forklaringer, der underbygger, at bilisten ikke kan have været i tvivl om, hvorvidt der skete noget, har politikommissæren tidligere sagt.

Flugtbilisten kørte fra stedet ad Enghavevej i sydlig retning og videre i retning ad Nygade, hvor billederne stammer fra.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Torben Ladefoged har trafikanter pligt at sikre sig, at alle parter er okay i forbindelse med et trafikuheld.

- Derudover er der tale om bløde trafikanter. Det betyder, at man skal være ekstra årvågen, sagde han for nylig.

Moren og hendes søn har ikke fået nogen skader i forbindelse med uheldet.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.