19-årig iværksætter starter egen surf-skole

En ung skibonit har skabt sit eget sommerferiejob, og derfor tager han nu rundt med sin egen surf-skole.

Nicklas Borgen har ikke et sommerjob som de fleste andre. Han har nemlig lavet sin egen surf-skole.
Nicklas Borgen har ikke et sommerjob som de fleste andre. Han har nemlig lavet sin egen surf-skole.
Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

Mens andre unge på har et ungdomsjob, hvor de sidder ved kassen i et supermarked, så har den 19-årig skibonit Nicklas Borgen skabt sit eget sommerferiejob.

Han har sin egen surfskole, der flytter rundt mellem de populære strande omkring Skive. Her kan folk i alle aldre prøve kræfter med Stand-Up paddle surfing. 

- Det er vinden i håret og saltvandet i hovedet. Man er ude, og det er en masse god energi, man tager med sig videre, siger Nicklas Borgen om, hvorfor han gør det.

Han har surfet, siden han var 11 år, og sidste år vandt han bronze ved U20 EM. Det er derfor en ung surfer, der ved, hvad han laver. 

For ham er det ideelt at kunne kombinere hobby med job, og så gør det ikke så meget, at det er nogle lange dage.

- Det har været helt kanon. Vi har været oppe tidlig om morgenen og taget hjem sen aften. Men på trods af de lange dage er det gået super hurtigt, og der har været smil og glade dage. Alle har fået en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Og mange har haft lyst til at fortsætte med sporten.

Surf-skolen fortsætter fredag ved Marienlyst strand.