Naboer til Kærshovedgård får tilbudt kompensation på op til 150.000 kroner

Naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård har i dag fået brev med staten som afsender.

I brevet bliver naboerne tilbudt at sælge deres ejendom til staten eller at modtage en pose penge på op mod 150.000 kroner skattefrit.

- Det er en erkendelse af, at nogle mennesker bor meget tæt på nogle beslutninger truffet på Christiansborg, som kan påvirke deres hverdag rigtigt meget, siger udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S).

Tilbuddet om økonomisk kompensation gælder for personer, der bor inden for 1500 meter fra udrejsecenteret. Afhængigt af afstanden til Kærshovedgård er de lokale blevet tilbudt enten opkøb, 50.000 kroner eller 150.000 kroner.

Udfordringer er ikke løst

Beboerne i området omkring Kærshovedgård har i årevis været utilfredse med situationen, og flere gange har de forsøgt at råbe Christiansborg op for at fortælle om den utryghed, som præger området.

Mattias Tesfaye erkender, at Kærshovedsgårds udfordringer ikke er blevet løst.

- Den tidligere regering forsøgte at flytte en del af udrejsecenterets beboere til Sydsjælland. Vi forsøgte senere at flytte en del af gruppen til Langeland. Både min forgænger og jeg selv kiksede med det, siger Mattias Tesfaye (S).

Han understreger, at man fra regeringens side stadig vil have flest mulige afviste asylansøgere til at forlade Danmark, men det ændrer ikke på, at nogle borgere er påvirket af at bo meget tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård.

- Det her er noget, vi har lovet naboerne i et godt stykke tid. I den seneste periode har vi været i kontakt med dem, for at høre deres ønsker til en håndsrækning fra staten, og den beslutning er nu truffet, siger Mattias Tesfaye.

Han forventer ikke, at beboerne beslutter sig lige med det samme.

- Jeg har fuld forståelse for, at nogle har boet der i lang tid og har behov for at tænke sig grundigt om, siger Mattias Tesfaye.

Kærshovedgård bliver ikke lukket

I 2021 foreslog regeringen at flytte en stor del af Kærshovedgårds beboere til Langeland, men det var der ikke flertal for i Folketinget.

Regeringen kunne dog, hvis den ønskede det, have gennemtrumfet planerne om et udrejsecenter på Langeland. For at træffe den beslutning behøvede regeringen nemlig ikke et flertal.

Regeringen droppede alligevel planerne om et udrejsecenter på Langeland grundet det manglende flertal i Folketinget. Ifølge ministeren er det på nuværende tidspunkt svært at tro på, at Udrejsecenter Kærshovedgård nogensinde kommer til at lukke.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at det bliver meget svært for kommende regeringer at finde flertal til en ny placering. Derfor risikerer Kærshovedgård, som det ser ud nu, at blive liggende, siger Mattias Tesfaye.

Politisk opbakning

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om den nye kompensationsordning i oktober 2022, og hvis ordningen bliver vedtaget i Folketinget, vil den kunne træde i kraft 1. januar 2023.

Allerede nu er der opbakning fra Radikale Venstre.

- Vi synes, det er en ganske fornuftig måde at komme naboerne i møde på, når de nu tager en for holdet og lever med den utryghed, udrejsecenteret giver, siger partiets integrationsordfører, Kathrine Olldag.

Ligesom ministeren ærgrer hun sig dog over, at det ikke er lykkedes at finde en anden løsning.

- Dette er et udtryk for, at skiftende regeringer er ved at løbe tør for løsninger. Vi havde gerne set, at de afviste asylansøgere var blevet spredt ud. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Kærshovedgård er helt lavpraktisk den løsning, vi har, siger hun.

Også Enhedslisten er klar til at støtte regerings forslag om kompensationsordningen.

Der er afsat knap 5 millioner kroner til den økonomiske kompensation for de nærmeste naboer. Derudover er der i 2021 sat penge af til at oprette en lokal tryghedsgruppe med lokale repræsentanter, der skal arbejde med forskellige tryghedsskabende initiativer i området omkring Kærshovedgård.