Rejsegilde for 1800 kvadratmeter på Mors

På Mors var der i dag rejsegilde på det nye Limfjordsteater. Bygningen er 1800 kvadratmeter stor.

rejsegilde_mors.jpg
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Limfjordsteatret på Mors kunne i dag fejre rejsegilde på et nyt, stort byggeri. På teatret får de nu 1800 kvadratmeter at boltre sig i – og byggeriet af det 52 kantede scenekunsthus render op i 30 millioner kroner.

Men det er også et ønske, som Limfjordsteatret har haft i de sidste 15 år.

- Det at have brugt 15 år på et så stort byggeri gør jo, at det føles som et helt liv nogle gange. Og det er jo fantastisk at stå her og have rejsegilde, siger Gitte Malling, teaterleder, Limfjordsteatret, Nykøbing Mors.

- Det er utrolig vigtig, at vi på den måde får bevist, at der er liv og udvikling på Mors. Det er igen med til at fortælle den gode historie om øen, siger Hans Ejner Bertelsen.

0:48
Se dronebilleder af den nye bygning, som ligger ved blandt andet Morsø Gymnasium. Dronefoto: Per Mikkelsen 

Rejsegildet bød blandt andet på en Ferrari-rød pølsevogn, taler af borgmester Hans Ejner Bertelsen, Limfjordsteatrets formand Jørgen Madsen og af arkitekt Klaus Peter bak fra Arkitektgruppen Limfjorden, som er en del af totalrådgiverteamet.

Planen er, at Limfjordsteatret står klar til september næste år.