119 år gammelt udvalg bestemmer: Sådan får en ny ø sit navn
Det er ikke hver dag, at Danmark får nye øer. Og skal de have et navn, så skal forslagene drøftes af et særligt udvalg med 119 år på bagen.
Det er ikke hver dag, at nye øer 'springer' op fra vandoverfladen i Danmark. Og de fem nye øer i Nissum Fjord er da heller ikke kommet fra den ene dag til den anden. Alligevel er de først nu blevet registreret som øer af Naturstyrelsen, og det rejser spørgsmålet om, hvad de skal hedde, og om alle kan komme med navneforslag.
Forstfuldmægtig ved Naturstyrelsen, Uffe Strandby, fortæller, at styrelsen endnu ikke har besluttet, om øerne skal navngives. Hvis de skal, er det dog ikke helt så ligetil at få en ø opkaldt efter sig. Det fortæller Jens Hollænder, der er funktionsleder ved Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der varetager det danske register for stednavne.
- Vi varetager og opdaterer registret 'Danske Stednavne', der indeholder mere end 140.000 forskellige navne, fortæller han og tilføjer:
- Hvis vi modtager et nyt navn, så registerer vi det, og så bliver det brugt i vores datakort og udstillet via forskellige services. Forskellige aktører kan så hente data fra vores system. For eksempel Alarm 112, Rejseplanen og navigationsfirmaer som Krak og Google.
Gammelt udvalg har sidste ord
Foruden styrelsen, der varetager systemet, så findes der et særligt stednavneudvalg tilknyttet Københavns Universitet, der tager stilling til nye stednavne og altså også navne på øer.
- Stednavneudvalget tager stilling til, om stednavnet har den rette retskrivning, og om der er særlige kultur- eller naturhistoriske forhold, som bør spille ind. Udvalget laver så en indstilling til Kulturministeriet, der endeligt godkender det nye navn, fortæller Jens Hollænder.
Stednavneudvalget har eksisteret siden 1910 og har medlemmer fra en lang række forskellige styrelser og foreninger. Blandt andet har både Vejdirektoratet, Danmarks Statistik, Dansk Sprognævn, Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen og Kirkeministeriet en repræsentant i udvalget.
Og selvom det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der forvalter registret, så har det 119 år gamle udvalg en stor stemme og kan også afvise et navn.
- Typisk er det en kommune, der beder om at få registreret et vejnavn eller lignende. Men når det drejer sig om ønavne, vil vi normalt spørge Stednavneudvalget som det første, om det er et navn, de kan godkende, siger Jens Hollænder.
Chance for at få en ø opkaldt efter sig er meget lille
Ifølge Jens Hollænder har han og kollegerne kun behandlet én ansøgning om navngivning af en ø de seneste fem år. Det sker altså ikke hver dag. Og skulle kommunen, naturstyrelsen eller andre få et navneforslag fra en almindelig borger, så har Stednavneudvalget som udgangspunkt den holdning, at man ikke må opkalde steder efter levende eller nyligt afdøde personer.
- Det kan være besnærende at ønske at ære en samtidig national eller lokal vigtig person ved at opkalde en vej eller en plads efter vedkommende. En sådan handling kan vise sig at være uhensigtsmæssig hvis personen bag opkaldelsen i eftertiden bliver kendt for ulovlige eller socialt uacceptable handlinger. En efterfølgende ændring af navngivningen vil ikke bare skabe postale og lokaliseringsmæssige problemer, det vil også medføre økonomiske omkostninger i form af prestigetab, ny skiltning og ændringer i lokationsdatabaser, skriver udvalget på deres hjemmeside.
Stednavneudvalget anbefaler, at man venter mindst 3-5 år efter en persons bortgang, for at teste om personen og vedkommendes omdømme er langtidsholdbart nok til at indgå i en opkaldelse.