Tidligere frikirkepræst idømt tre et halvt års fængsel og udvist

Retten i Viborg: Den tidligere frikirkepræst fra Byens Kirke i Silkeborg idømmes tre et halvt års fængsel og bliver udvist af landet.

Den tidligere frikirkepræst, Christian Laursen Raburn skal tre et halvt år i fængsel.
Den tidligere frikirkepræst, Christian Laursen Raburn skal tre et halvt år i fængsel.

I sagen mod den tidligere frikirkepræst i Byens Kirke i Viborg er den tiltalte Christian Laursen Raburn tirsdag blevet idømt tre et halvt års fængsel. Den tidligere frikirkepræst var tiltalt for i alt otte forhold med seksuelle krænkelser af børn og unge i Byens Kirke. 

En enig domsmandsret ved retten i Viborg har mandag idømt den tidligere frikirkepræst tre et halvt års fængsel. I proceduren nedlagde anklageren i sagen påstand om at han skulle idømmes fire års fængsel, så dommen følger i store træk anklagerens indstilling. 

Udover fængselsstraffen til den 30-årige Christian Laursen Raburn, der i en årrække har boet i U.S.A, har retten også udvist ham af Danmark. Ligesom han har mistet retten til at måtte arbejde med børn. Han forbydes også at være i selskab med børn under 18 i sin egen bolig uden opsyn, ligesom han heller ikke må besøge børn under 18 år uden opsyn. 

Christian Laursen Raburn dømmes også til at betale sagens omkostninger ligesom han skal betale en række beløb i erstatning til sagens krænkede personer.   

Erkendte forhold til børn og unge

Christian Laursen Raburn har under sagen erkendt at have haft et seksuelt forhold til flere af de unge, der alle var mellem 15 og 18 år. Han har i retten forklaret, at der var en "udfordringkultur" i frikirken, hvor han og de unge udfordrede hinanden til at gøre grænseoverskridende ting. 

Selv om den 30-årige erkendte de fleste forhold i anklageskriftet, har han nægtet sig skyldig i anklagen om, at han skulle have brugt sin stilling til at udøve magt over de unge. Han har forklaret, at der var ligeværdighed i forholdene, og at ingen blev tvunget til noget. 

Han forsvarer slog blandt andet på, at forholdene til de unge i kirken fortsatte flere år efter, at han var holdt op med at fungere som præst i Byens Kirke.  
    
Men i følge retten er det altså bevist, at den 30-årige i sin egenskab af præst i menigheden netop har udnyttet sin position til at manipulere og udøve magt over børn og unge til at begå seksuelle krænkelser. 

Christian Laursen Raburn har taget sig 14 dages betænkningstid til at overveje om sagen skal ankes. 
 

2:08
Tidligere frikirkepræst fra Silkeborg beskyldes for at have franarret unge i menigheden store pengebeløb