Hendes Majestæt Dronning Magrethe 2. af Danmark er mandag landet i Silkeborg. Som en del af det årlige sommertogt med kongeskibet Dannebrog skal majestæten gæste byen og egnen i to dage.
Mange mennesker var mandag formiddag samlet foran rådhuset i Silkeborg, hvor den officielle modtagelse af Dronningen fandt sted.
Foran Rådhuset blev Dronningen også modtaget af borgmester Steen Vindum og af blandt andre politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds, Jens Kaasgaard, Biskop, Henrik Stubkjær og en række forskellige andre fra forsvaret og andre offentlige institutioner i det midtjyske.
Kongeskibet ligger til kajen i Horsens imens Dronningen gæster Silkeborg. Majestæten tilbringer både mandag og tirsdag i byen og oplandet.
Mandag kl. 10:55 begiver dronningen sig ud på første del af en karettur igennem byen.
Følg Dronningen på karetturen
Hendes Majestæt Dronningens tur i karet gennem Silkeborg er opdelt i to. Den første karetrute begynder på Silkeborg Rådhus og går til Museum Jorn kl. 10.55-11.20
H.M. Dronningen skal under besøget i Silkeborg blandt andet besøge Museum Jorn, der lige nu byder på en udstilling af kunstneren Per Kirkeby. Kronprins Frederik var selv på Museum Jorn i sidste uge, hvor han lagde sidste sten i udstillingen på plads.
Her er punkterne på ruten
Afgang fra Silkeborg Rådhus på Søvej
Hostrupsgade
Vestergade (gågade)
Søndergade (gågade)
Christian 8.s Vej
Frederiksberggade
Sanatorievej
Ankomst Gudenåvej ved Museum Jorn
Her ankommer dronningen og hilses velkommen af borgmester Steen Vindum foran rådhuset i Silkeborg.
Den anden del af karetturen begynder efter Dronningens besøg på Museum Jorn. turen begynder ca. klokken 12:35 fra Museum Jorn.
Afgang Gudenåvej ved Museum Jorn
Sanatorievej
Vejlbovej
Marienlundvej til Gl. Skovridergård
TV MIDTVEST følger Dronningens besøg i Silkeborg dagen igennem. Følg med på vores liveblog lige her
Her er programmet for Dronningens besøg.
Mandag 3. september
Kl. 10 Officiel modtagelse på Silkeborg Rådhus. H.M Dronningen bliver modtaget foran Silkeborg Rådhus på Søvej af en hilselinje, faneborg, Prinsens Musikkorps og med sang og flag af publikum og af medarbejdere og elever fra Silkeborg Højskole.
Kl. 10:55 Karettur med Garderhusarregimentets Hesteeskadron gennem Silkeborg by
Danmarks Outdoor Hovedstad
Kl. 11:20 gæster Dronningen Museum Jorn, hvor majestæten får fremvist den nyåbnede udstilling med Per Kirkebys værker, en smykkeudstilling af Asger Jorn og 52 helt nyopdagede Jorn-værker.
12:35 Gl. Skovridergaard. Silkeborg Kommune byder H.M. Dronningen på frokost produceret af lokale råvarer.
14:10 Køkkenvirksomheden DESIGNA A/S i Kjellerup. Silkeborg Kommune blev udnævnt til Danmarks socialøkonomiske kommune i 2017 og nomineret til prisen i 2018. H.M. Dronningen besøger Danmarks største, privatejede køkkenproducent DESIGNA.
14:50 Neder Kjærsholm Hovedgaard i Thorning. H.M. Dronningen besøger herregården Neder Kjærsholm, som trods mange forandringer og restaureringer fortsat har bevaret det gamle bindingsværk, en stjernestenpigning i borggården og en fangekælder. Herregården er også en vingård, der producerer dansk vin.
Kl. 19:00 Reception på Kongeskibet Dannebrog i Horsens Havn
Majestæten byder gæster til souper på Kongeskibet Dannebrog. Kongeskibet ligger til i Horsens Havn.
Tirsdag 4. september
Kl. 10:00 Nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S. Silkeborg er centrum for mange virksomheder, der arbejder med energi og bæredygtighed. Dronningen besøger nedrivningsvirksomheden for at se, hvordan miljørigtig nedrivning foregår, hvor op til 98 % af byggeaffald genbruges.
10:45 Aktivitetstilbuddet Lysbro KUNST. Lysbro KUNST er et tilbud for unge og voksne med fysisk og psykisk handicap. Her kombineres den kunstneriske faglighed med den pædagogiske. H.M. Dronningen vil møde nogle af kunstnerne og se deres aktuelle projekter.
Kl. 11:40 Festlig afsked på Torvet i Silkeborg
På det nyanlagte torv, inspireret af Asger Jorn, rundes Dronningens besøg i Silkeborg af. Prinsens Musikkorps spiller koncert sammen med solister, kor og ensembler. Koncerten er tænkt som en fortælling om Silkeborgs historie, kultur og muligheder. Borgmester Steen Vindum holder afskedstale.