Galleri: Vinterbadefestival i Vorupør

Der blev sat deltagerrekord ved årets vinterbadefestival i Vorupør, hvor over 300 hoppede i havet, mens flere tusinde så på.

Vinterbadefestival 12
Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Det er efterhånden blevet en tradition, og der er da også flere gengangere til vinterbadefestivalen i Vorupør.

I dag løb den af stablen for femte gang, og i år var det med deltagerrekord. Der var 300 billetter, men der kom 303 ind og ud i havet, og aldrig før har der været over 250 deltagere.

- Det har været helt fantastisk og bedre, end vi turde håbe på. Der har været så mange mennesker, at vi ikke havde billetter nok. Det er lige før vi ikke rammer jorden. Vi svæver bare alle sammen og giver hinanden krammere og er glade, siger Kim Poulsen, der er en af arrangørerne.

Flere tusinde tilskuere så på, mens deltagerne fik det kolde gys.
Flere tusinde tilskuere så på, mens deltagerne fik det kolde gys.
Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Var havet ikke koldt nok i sig selv, kunne man som noget nyt i år hoppe i to isbade, som hele tiden blev fyldt op med is.

Deltagerne nød vinterbadefestivalen ved Vesterhavet, hvor der også blev budt på champagne.

- Det var fedt og rigtig godt. Det bedste var nok gyset, ned og have varmen og så gyset igen, siger Knud Christensen og Svend Hagelskjær, som havde gejlet hinanden til at deltage i år for første gang.

Du kan se flere billeder fra vinterbadefestivalen øverst i artiklen.

Svend Hagelskjær (tv.) og Knud Christensen deltog i vinterbadefestivalen for første gang, og det var så koldt.
Svend Hagelskjær (tv.) og Knud Christensen deltog i vinterbadefestivalen for første gang, og det var så koldt.
Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST
1:30