Det ser sort ud: Holstebro indtager 2. pladsen over flest smittede
De nyeste smittetal viser, at Holstebro Kommune nu er den anden mest ramte kommune i Danmark.
Det går den forkerte vej med smitten i Holstebro Kommune. Fredag kom kommunen i top ti, men nu er Holstebro rykket helt op på 2. pladsen.
Det er incidenstallet på 235,9, der har givet Holstebro Kommune den kedelige plads på podiet. I alt er der 138 nye smittede inden for de seneste syv dage.
Holstebro Kommune er kun overgået af Hørsholm Kommune, der har et incidenstal på 346,8 og 86 smittede.
Struer Kommune er den kommune, der ligger næsthøjest her i landsdelen. Kommunen indtager 17. pladsen med et incidenstal på 142,9.
Her kan du se, hvordan din kommune klarer sig i forhold til smitten.