Hver anden smittet får negativt svar efter lyntest

Man kan ikke vide sig sikker på, om man er smittet eller ej, selv når man har fået taget en lyntest - også kaldet antigentest - og fået svar.

Politiken skriver, at tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at hver anden smittet får et lyntestsvar om, at vedkommende ikke er smittet.

Dermed er der ikke kun en høj risiko for et falsk positivt svar, som tidligere er blevet beskrevet, men også for et falsk negativt svar.

Fra 1. februar til 23. marts har 117.670 borgere inden for 48 timer fået både en lyntest og den mere præcise PCR-test.

4069 var positive ifølge PCR-testen. Men lyntesten fangede kun 2159 af dem, skriver Politiken. 1910 personer med coronavirus i kroppen fik således tilsendt et negativt testsvar. Det svarer til 47 procent falsk negative.

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for infektionsberedskab ved SSI, siger til avisen, at "vi må desværre konstatere, at antigentest er ret upræcise".

Hun siger "det kan lyde vildt", men tallene passer med det, som SSI allerede ved fra andre undersøgelser.

- Vi skal betragte antigentesten som en hurtig, meget grovmasket si, der fanger de mest smitsomme, men ikke alle dem, der potentielt kan smitte. Men dem, der fanges, de smittekæder får vi brudt, og det er vigtigt, siger hun.

Det at få en falsk negativ er et problem, fordi mange bruger lyntesten som et redskab til at kunne besøge eksempelvis familie. Og derfor vil et negativt svar betyde, at man er mere afslappet i sin omgang med andre.

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet siger til avisen, at det er noget af det, som Hope-projektet har vist. Projektet undersøger borgernes adfærd og holdninger under pandemien.

Han påpeger eksempelvis, at genåbningen også læner sig op ad, at et negativt testsvar kan give adgang til bestemte aktiviteter.

Test "frikender dig, så du kan opføre dig på en anden måde, end du ellers ville have gjort", siger Michael Bang Petersen til avisen.

/ritzau/