Udskyde studiet eller droppe drømmen? Corona tvinger unge atleter til at tage svære beslutninger

Fredag skulle have været startskuddet til OL 2020 i Tokyo, men i stedet sidder tre midt- og vestjyske kvalificerede OL-atleter hjemme i Danmark.

OL var den store drøm for kajakroer Line Langelund Eriksen, BMX-rytteren Simone Christensen og løberen Thijs Nijhuis. Derfor havde ingen af dem forestillet, at de ville ende i en situation, hvor de skulle beslutte, om de ville kæmpe for at være topform igen til næste sommer - og dermed udskyde deres studier - eller om det var på tide at kaste håndklædet i ringen. 

Mens de to andre har valgt at udskyde deres studier, så er Line Langelund Eriksen endt med at træffe det svære valg om at indstille rokarrieren, fordi tanken om et år mere med intensiv træning var for uoverskuelig, og hun starter nu på tandlægestudiet efter sommerferien.

- Jeg har bare set meget frem til, at efter OL skulle jeg drosle ned på kajakken og starte på studie og få et mere normalt liv. Det havde jeg virkelig set frem til, så da det blev udsat et år, så gjorde det det bare rigtigt uoverskueligt, forklarer hun.

Indstiller karrieren

Det var ikke en nem beslutning for Line Langelund Eriksen at tage, da beskeden om aflysningen kom. Den 22-årige roer fra Silkeborg valgte at tage en uges pause fra træningen.

- Jeg tænkte ’okay, fra på mandag, så starter jeg igen mod OL 2021. Så tager jeg lige den her uge, hvor jeg lige slapper af, og så må motivationen gerne være tilbage’. Men i løbet af den uge, så kom motivationen aldrig tilbage, forklarer hun.

Efter en måned uden motivation valgte hun derfor, at hun måtte opgive drømmen om at tage til OL og i stedet starte med sit studie.

- Jeg har bare lidt svært ved at sætte ord på, hvorfor jeg traf den her beslutning. Selvom jeg føler, den var velovervejet, og jeg tog mig god tid, så er det stadig svært at forklare for folk, siger roeren og fortsætter:

- Altså jeg havde håbet på, at motivationen ville komme tilbage, fordi OL er så stor en drøm for mig.

Udskyder studiestart

BMX-rytter Simone Christensen stod i samme situation som Line Langelund Eriksen, da OL blev rykket. Hun skulle være startet på sin kandidat på medicinstudiet, men det er nu rykket et år. Hun var aldrig i tvivl om, at det var det, der skulle ske.

- Jeg tror ikke på noget tidspunkt, at jeg havde det sådan, at jeg ville sige ’nå, det var bare det’. Det har jeg sgu kæmpet for i for lang tid til ikke at kunne vente et år mere. Så det var jeg aldrig i tvivl om, men der er mange uvisheder, forklarer atleten fra Mammen nord for Bjerringbro.

Men selvom hun aldrig har været i tvivl, så var det stadig ikke en nem beslutning at tage for den ambitiøse rytter.

- Det er noget af et slag at få, og lige pludselig ved man heller ikke, hvad man træner for, så det gjorde også, at jeg ligesom havde brug for et pusterum, hvor jeg ikke lige tænkte så meget BMX og lige fik lidt uger fri, før jeg fik mine tanker og følelser på plads omkring det, forklarer hun og fortsætter:

- Også fordi jeg i hovedet havde en klar plan og har haft det de sidste to år. Og den er lidt gået i vasken.

Bedre tid til at træne

Maratonløberen Thijs Nijhuis kæmper ikke med motivationen, på trods af at coronaaflysningen betyder, at han også må udskyde sit medicinstudie endnu et år, og han er løbet tør for SU-klip.

- Så tager det jo bare et år mere at blive læge, og det går helt fint, om man skal arbejde et år mere end mindre. Det er ligegyldigt for mig, for jeg synes, det er alt for fedt at løbe til ikke at satse fuldt ud, forklarer han.

Han udnytter nu, at han har mere tid til at få erfaring i benene, inden han skal løbe maraton til OL 2021.

- Det havde været fint, hvis OL havde været i år, men værre er det ikke. Man kan ikke lave om på noget, så jeg får mulighed for at blive en bedre løber, og det er det, jeg holder fokus på, så der er ikke rigtigt nogle ulemper for mit vedkommende, slår han fast.

Han har i mange år konkurreret på 5000 og 10.000 meter, og han har kun løbet maratondistancen siden 2018, så han mener, at det er godt for ham med den ekstra tid.

- Man kan sige, at jeg har løbet fire maratons på halvandet år og er 27. Mange af de andre har løbet betydeligt flere og er ældre, og jo, vi bliver alle sammen ældre, men det virker nok mere i min favør end i deres, slår han fast.