Politisk flertal sænker elafgiften og hæver børnecheck
Elafgiften sænkes til EU's minimumssats, mens husholdninger og virksomheder kan udskyde dele af energiregning.
Elafgiften bliver banket i bund, det skal være muligt at indefryse dele af energiregningen, og så skal der være en økonomisk håndsrækning til børnefamilier.
Alt sammen på grund af den galopperende inflation.
Det er resultatet af en politisk aftale om såkaldt vinterhjælp, som et bredt flertal i Folketinget fredag præsenterer i Finansministeriet.
- Danskerne er hårdt ramt af inflationen. Det mærkes allerede nu. Vi kan se ind i en vinter, hvor det vil være endnu mere markant, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
- Det er vigtigt, at vi ikke puster til inflationen, men at vi, samtidig med at vi hjælper danskerne, holder Danmark på ret kurs. Og det gør vi med den her aftale, siger han ved præsentationen.
Finansministeren siger, at han forventer flere tiltag til at hjælpe danskerne gennem energikrisen.
Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.
Aftalen er kommet i stand, efter at den stigende inflation - blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar - har sendt blandt andet energipriserne voldsomt i vejret.
Et af hovedelementerne i aftalen er, at elafgiften midlertidigt bliver barberet kraftigt ned i første halvår af 2023.
Konkret falder afgiften fra 69,7 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til EU's minimumssats.
Sænkelsen af elafgiften kommer til at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.
Herudover bliver den såkaldte indefrysningsordning også indført for husholdninger og virksomheder.
De får mulighed for at indefryse en del af deres energiregning og betale den tilbage på et senere tidspunkt.
Aftalen indebærer også hjælp til børnefamilier, som er blevet ramt af de stigende priser.
Børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, bliver forhøjet med 660 kroner per barn. Pengene bliver udbetalt i januar næste år, og det koster statskassen 600 millioner kroner næste år.
Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har partierne bag aftalen forsøgt at undgå bureaukratisk bøvl ved at ændre ved eksisterende ordninger i stedet for at lave nye.
- Vi kender børnechecken. Vi kender elafgifterne. Vi kender tarifferne, siger han.
Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp i år og næste år.
Finansieringen til vinterhjælpen kommer blandt andet fra statens generelle reserver samt fra indtægter til blandt andet pensionsordninger, som bliver fremrykket fra 2024 til næste år.
Desuden bliver en række bevillinger til anlægsarbejder på transportområdet, der var planlagt til næste år, udskudt.
