Varmeregning går ud over undervisningen: - Det er en krævende opgave
Færre elever og stigende energipriser udfordrer erhvervsskolen Mercantec i Viborg. Direktøren håber på politisk handling.
Landsdelen skriger på flere håndværkere. Faktisk kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030, ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Og med energikrisen der brager derudaf, ser fremtiden kun mere dyster ud for erhvervsskolen Mercantec i Viborg. De kæmper både med mangel på elever og en presset økonomi.
- Vi er ramt af det, man kan kalde den perfekte storm. Vi har faldende interesse for vores efteruddannelse, faldende interesse for vores erhvervsuddannelser, og så har vi nogle stærkt øgede energiomkostninger, siger Adrian Tresoglavic, der er direktør i Mercantec.
Skolens energiregning er vokset med fire millioner kroner i år. Og næste år ser den ud til at vokse til fem millioner over det normale. Men et beløb af den størrelse har skolen ikke øremærket til formålet, så pengene må findes et andet sted, de nødigt vil spare.
- De fem millioner kroner kan jo kun blive hentet fra de penge, vi normalt bruger til undervisning, siger direktøren.
Beder om hjælp til udfordringerne
Adrian Tresoglavic håber, at der er hjælp at hente til at løse de store udfordringer. Han har selv nogle bud på, hvordan den kan se ud.
- Det kan enten gøres ved at tilføre sektoren flere penge. Men det kan også gøres i kombination med, at man letter os for nogle af de administrative byrder, siger han.
Hos Venstre anerkender de præmissen om, at der er udsigt til mangel på håndværkere, og at det er problematisk.
- Samfundet er i den situation, at vi i den grad har brug for folk, der skal kunne hjælpe os med at få fjernvarmen udrullet, og få installeret solceller, siger Carsten Kissmeyer, der er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget for Venstre.
Også Thomas Jensen, der er medlem af Erhvervsudvalget for Socialdemokratiet, ønsker at ændre de triste fremtidsudsigter.
- Vi har øremærket 3,4 milliarder kroner til uddannelser de kommende år, hvoraf de 1,6 milliarder er målrettet til erhvervsskolerne, siger han.
De to politikere har dog forskellige syn på, hvordan de hjælper erhvervsskolerne bedst her og nu. Carsten Kissmeyer (V) mener, at der skal tilføres flere penge til skolerne, mens Thomas Jensen (S) mener, at der allerede er hjælp at hente.
- Vi giver folk som erhvervsskolerne mulighed for at glatte udgiften ud over nogle år, så de ikke skal betale alle pengene i år, siger han.
Holder vejret
Indtil der er fundet en løsning på, hvordan udviklingen vendes, og om der skal mere hjælp til erhvervsuddannelserne, sørger de i Viborg for at spare hvor de kan. For eksempel ved at huske at slukke lyset i de rum, der ikke bruges.
Men det er ikke altid lige simpelt at spare på energien på en erhvervsskole. For noget grej kan ikke undværes.
- Et eksempel på noget af det udstyr vi har, som bruger rigtig meget strøm, det er de servere, vi bruger til vores datauddannelser, som jo står og kører døgnet rundt, siger Adrian Tresoglavic.
- Det er en krævende opgave. For det handler om at få mest muligt ud af hver eneste krone.
I løbet af efteråret får Mercantec overblik over, om den økonomiske situation gør det nødvendigt at fyre medarbejdere.