Biskop vil råbe politikerne op: Lav loven om, så kirken kan blive mere grøn

Folkekirken vil gerne være mere klimavenlig. Men lovgivningen spænder ben, mener Viborg Stifts biskop. Nu vil han have ændret den.

1:48
Menighederne skal kunne købe jord til for eksempel solceller, mener biskop.
Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

I 2030 skal Danmark udlede 70 procent mindre CO2 end i 1990. Folkekirken har bunkevis af gamle bygninger og ejer samtidig tredjemest jord Danmark – kun overgået af fonde og staten.

Så Folkekirken skal til at være grønnere. Det mener biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær:

- Folkekirken er jo den største organisation i landet, vi er en del af vores samfund. Derfor skal vi selvfølgelig også løfte vores klimaansvar.

- Hvis ikke kirken, der tror på en skabende gud, der har skabt Jorden i kærlighed til os, og har givet os et forvalteransvar, skulle gå foran, ved jeg ikke, hvem der skulle, siger biskoppen.

Problemet er bare, loven lige nu spænder ben for kirkens grønne ambitioner, mener Henrik Stubkjær. For lige nu må kirken ikke købe jord.

Lad os købe jord

Folkekirken ejer i forvejen omtrent 11.000 hektar jord, som den i princippet kunne bruge til solceller eller andet. Men jorden ligger i små stykker spredt ud over hele landet, og det gør den dårligt egnet til at huse for eksempel solcelleanlæg.

Og som loven er lige nu, må kirken ikke købe ny jord. Det vil biskoppen gerne lave om:

- Vi appellerer til politikerne.

- Vi kunne have brug for en åbning af lovgivningen, så vi både kan sælge jord, som vi kan nu, men også kan købe jord, der hvor det er taktisk rigtigt, siger Henrik Stubkjær.

Lige nu lejer kirken gerne sin jord ud til landmænd. Det tjener kirken omtrent 30 millioner kroner på om året.

SF er med på idéen

Men Folkekirken ville ønske, den kunne sælge god landbrugsjord og så købe noget knapt så god landbrugsjord at sætte solceller op på.

På den måde kunne landmændene få bedre jord, og kirken kunne blive mere klimavenlig.

Og hvis ikke man kan stille solceller op til gavn for klimaet, kan man lade jorden stå eller gøre vilkårene bedre for dyr og planter, så man kan hjælpe miljøet. Det ræsonnement kan man godt følge i SF.

Her mener Karsten Filsø, kirkerne med fordel kunne lave vandhuller og lignende, der kunne gøre kirke-ejet jord mere dyrevenlig.

- Jeg synes, det er en fantastisk god idé, og det er meget nærliggende, siger folketingskandidat Karsten Filsø.

Nye Borgerlige er imod

Helt så positive er de ikke hos Nye Borgerlige. Her mener man, kirken først og fremmest er sat i verden for netop at drive kirke:

- I min verden er det biskoppens opgave at sørge for, kirken fungerer, og den er miljørigtig. Det er ikke hans opgave hverken at købe eller sælge jord, putte solceller på den eller vindmøller oppe i tårnene.

Tænker du ikke, at hvis de nu har muligheden for det eller får muligheden for det, kunne det være et godt bidrag?

- Allerførst må jeg sige, at jeg synes, det er fantastisk, når kirkerne klager over, de ingen penge har, at de så lige pludselig har penge til at købe jord. Det er helt nyt for mig. Nej, de skal ikke købe jord og begynde at lave grøn omstilling. De skal passe kirken og det embede, de har der, siger Knud Nielsen, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Vestjyllands Storkreds.