Sofie kæmper for sit kål: - Det var ret hårdt at se
1. juli markerede dagen, hvor journalist Sofie Kyed har været i gang med sit projekt i 125 dage.
Selvforsynende på et år.
Det er målsætningen for journalisten Sofie Kyed. For nogle er en sådan mission lige til at gå til, men for Sofie er det lidt af en udfordring. Hun har nemlig ikke så grønne fingre, som ellers ville være at foretrække, og så skal hun forsøge at dyrke sine afgrøder bare 900 meter fra Vesterhavet ved Klitmøller.
Mens det går godt og fremad i nogle af Sofies bede, har det til gengæld været en kamp i nogle andre.
Her er der tale om bedene med kål i. For en morgen, da Sofie ville tjekke dem, var de nærmest helt ædt op.
Det var sket både med palmekål, grønkål og med Sofies store stolthed - spidskål.
- Det var ret hårdt at se, når jeg havde passet og plejet dem i drivhuset, og så var de nærmest bare helt væk på en nat, fortæller Sofie om oplevelsen, da hun opdagede, hvad der var sket med hendes kål.
Hun prøvede at dække kålene til med net og fjerne de smådyr, der var på dem. Men så udviklede det sig i stedet bare til larver, og dem havde Sofie svært ved at gøre noget ved.
Carsten tilkaldes
En af dem, der hjælper Sofie i hendes kamp for at blive selvforsynende, er den økologiske landmand Carsten Sørensen.
Han blev derfor tilkaldt, da Sofie skulle have gjort kål på sine kål-problemer.
- Man kan dække dem ned med en fiberdug. Men så lukker man jo bare larverne inde under fiberdugen, siger han.
Men der er dog håb for Sofies have.
- Der er ikke så meget at gøre ved det. Man kan håbe, at det ikke bliver så voldsomt. Det er det eneste, man kan gøre, siger han og fortsætter:
- Hvis der er nogle, der er fine og små, kan man komme i gang med at bruge dem. De er ikke fuldstændig gennemgnavet endnu.
Den økologiske landmand vurderer, at det er kål-møl og sommerfuglelarver, der har raseret i Sofies have.
Jorden kan give problemer
Et af de problemer, som Sofie ofte kæmper med, er hendes jord.
For når hun er så tæt på Vesterhavet, er det sandjord, hun primært har plantet i.
- Du har noget utrolig svag jord, når vi snakker vand. Det holder ikke på vandet i særlig lang den her slags jord, forklarer Carsten Sørensen.
Derfor kan det være svært at få afgrøderne til at vokse lige meget, selvom de står tæt på hinanden i bedene. Det handler nemlig om, at de skal have nok vand.
- Sandjord er svært. Det skal passes med vand. Du skal huske, at du er ude i det vestlige. De stakkels bønder, der har været herude og skulle dyrke jorden, har det været en kamp for uden lige. Og det er jo det, du har gang i. Så jeg synes, at det her står rigtig flot, når vi tager forholdene i betragtning, siger landmanden.
For at holde en smule på vandet, har Sofie forsøgt sig med at lægge græs omkring hendes rødbedeplanter. Og det kan godt være en hjælp.
- Fordampningen bliver mindre ved, at du lægger græs på. Men minusset er, at nu kan du ikke lave jordforarbejdning mellem rækkerne. Du kan ikke fjerne ukrudt. Så hvis man har problemer med det, skal man ikke lægge græs, siger Carsten Sørensen.
Sofie Kyed har ikke de store problemer med ukrudt, så hun fortsætter med at lægge græs i kampen om at blive selvforsynende inden for et år.