Ultracyklist tvunget til at stoppe

Alvorlige siddesår tvang Dan Nielsen af sadlen efter omkring 2500 kilometer.

Dan Nielsen
Foto: Jens Kolding, TV MIDTVEST

Ultracyklisten Dan Nielsen fra Sinding ved Herning fik ikke opfyldt sin drøm om at gennemføre verdens mest ekstreme cykelløb. 

Natten til mandag måtte den 41-årige cyklist opgive at gennemføre Race Across America efter fem dage i sadlen. Dan Nielsen skriver på Facebook, at han de sidste 1000 kilometer døjede med alvorlige siddesår, og at der til sidst ikke var noget at gøre.

- Vævet er begyndt at dø, og derfor er derfor ikke anden udvej end at stoppe dette års RAAM. Jeg er naturligvis mega ked af, men er omvendt 100 procent afklaret med den beslutning, der er truffet, skriver han.

Race Across America er et 4860 kilometer langt cykelløb, der går fra kyst til kyst i USA. Løbet skal gennemføres på inden for 12 døgn. Dan Nielsen forlod stillehavskysten den 14. juni og nåede at cykle omkring 2500 kilometer, inden han måtte stå af.

Til daglig er Dan Nielsen brandmand på Flyvestation Karup.

 

 

4:43
TV MIDTVEST sendte i februar dette indslag om Dan Nielsens forberedelser til turen.