Høfde 42 tilgodeses i udspil: 500 millioner til oprensning

Hvis regeringens udspil til en sundhedsreform får opbakning, kan det også gavne oprensning af Høfde 42.

Høfde42
Foto: Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST

Med onsdagens sundhedsudspil fra regeringen bliver der også penge til af rense Høfde 42, skriver Folkebladet Lemvig.

I alt vil Venstre, de Konservative og Liberal Alliance finde 500 millioner til oprensning.

- Vi vil bruge mindst en halv milliard kroner til at få ryddet op i de såkaldte generationsforureninger, siger finansminister Kristian Jensen.

- Selv om de danske regioner var større end amterne, så var de ikke store nok til at løfte opgaven. derfor skylder vi at få ryddet op og fjernet de giftrester, der er - og det agter vi at gøre fremadrettet.

SF: Forslår som en skrædder i helvede

SF-formand Pia Olsen Dyhr er bestemt ikke begejstret for regeringens planer.

- Det er totalt til grin, når Regeringen vil lave en pulje på 500 millioner til oprensning af generationsforureninger frem mod 2030. De penge forslår som en skrædder i Helvede. Alene oprensningen af Høfde 42 skønnes hver i sær at koste et trecifret millionbeløb, siger hun i en pressemeddelelse.