25-årig skal i fængsel efter knivstikkeri, hvor blødende offer flygtede i sikkerhed

En 25-årig mand skal et år og tre måneder i fængsel efter et blodigt overfald på Vestergade i Holstebro 25. marts sidste år.

0:33
Retten i Holstebro har nu dømt en 25-årig mand for episoden på Vestergade i marts sidste år.
Foto: Palle Mouritsen & Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Det kommer til at koste Gregory Mutela fra Holstebro et år og tre måneder bag tremmer, at han sidste år tog en kniv med sig ud på Vestergade i Holstebro og brugte den til at stikke en 21-årig bekendt adskillige gange. 

Retten i Holstebro har mandag eftermiddag afsagt dom i sagen, hvor den 25-årige mand var tiltalt for drabsforsøg og grov vold. 

- Jeg havde rejst tiltale for drabsforsøg og grov vold, da det var anklagemyndighedens vurdering af sagen. Jeg har noteret mig, at retten ikke mente, at der var grundlag for at dømme den tiltalte for drabsforsøg, men alene for grov vold, siger anklager Christian Skov Poulsen i en pressemeddelelse udsendt af Midt- og Vestjyllands Politi.

Opdatering

Undgår udvisning:

25-årige Gregory Mutela fra Holstebro undgår udvisning for et knvistikkeriet.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer, der henviser til landsrettens afgørelse.

I januar idømt Retten i Holstebro ham et år og tre måneders fængsel for at stikke en 21-årig bekendt adskillige gange.

Landsretten har stadfæstet afgørelsen, men mener ikke, at der er grundlag for at udvise den 25-årige.

- Retten fandt ikke, at min klient havde nogen reel tilknytning til sit hjemland, og min klient er enormt lettet over og glad for, at han ikke skal udvises, siger forsvarer Lars Thousig til avisen.

    Han gik efter omkring to års fængsel til den tiltalte, oplyser han til TV MIDTVEST.

    Gregory Mutela er desuden blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

    Erkendte simpel vold

    Under den første dag i retten i midten af januar kom det frem, at den tiltalte nægtede sig skyldig i den tiltale, der handlede om forsøg på manddrab. 

    Han mente ligeledes ikke, at han var skyldig i grov vold, men erkendte dog at have begået såkaldt simpel vold mod den 21-årige.

    Han forklarede i retten, at han havde taget kniven med sig ud på gaden, fordi han var blevet "pissebange" over udsigten til, at den 21-årige ville komme forbi. Det var aldrig hans mening at bruge kniven, proklamerede han.

    Han havde trukket kniven, efter offeret havde skubbet til ham og slået ham med en knyttet næve, huskede han.

    Den 25-årige var heller ikke enig i rettens konklusion mandag, og han ankede derfor dommen på stedet.

    - Han ankede til frifindelse subsidiært (alternativt, red.) formildelse, fortæller anklager Christian Skov Poulsen.

    Videoklip viste vold

    Undervejs i retssagen er der blevet afspillet flere forskellige videoklip, der blev optaget af naboer på netop Vestergade den eftermiddag.

    De har vist optrinnet, hvor den 25-årige har råbt og været voldelig overfor den 21-årige. En kniv har også kunnet ses på optagelserne, ligesom en sekvens tydeligt har vist, hvordan det 21-årige offer, med blodet løbende ned ad sig, kommer på benene og søger tilflugt i et hus, hvorfra der filmes. 

    Døren bliver låst, og den dengang 24-årige gerningsmand følger råbende efter. Han truede med at ville slå offeret ihjel og bankede flere gange på døren ind til det hus, hvor offeret var kommet i sikkerhed. 

    I retten har offeret selv forklaret, at han på det tidspunkt inde i hovedet ikke var sikker på, om han ville overleve.

    - Der var jeg ikke sikker på, at jeg ville være her i morgen.

    Men ifølge anklager Christian Skov Poulsen mente retten ikke, at det var bevist, at manden faktisk havde været i livsfare. 

    TV MIDTVEST forsøger at få en kommentar fra den dømtes forsvarer, Lars Thousig.