Danske soldater flyver fra Karup til Estland: Skal afskrække russisk angreb

Fredag morgen letter et fly med flere end 100 soldater fra Flyvestation Karup. Destinationen hedder Estland, hvor soldaterne skal træne på en militærbase. 

Men udsendelsen er ikke bare hyggelige weekend på en træningslejr i Baltikum. Den er nemlig en del af Natos fremskudte tilværelse i de baltiske lande. Soldaterne skal vise vores solidaritet med Nato-landene og styrke sikkerheden mod faren fra øst. 

Ligesom med Ukraine frygter man, at russerne måske vil angribe Estland, der tidligere har hørt under Sovjetunionen.

- Vi vil signalere en form for afskrækkelse til russerne. Det signalerer, at Nato-landene står klar, hvis et angreb skulle ske. Hvis Rusland angriber Estland eller andre baltiske lande, så angriber de hele Nato, siger Flemming Splidsboel, der forsker i det postsovjetiske rum ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Foregået i flere år

I 2018 og 2020 sendte Forsvaret også soldater til Estland, og soldaterne, der flyver fredag, bliver en del af Natos multinationale styrke på omkring 4000 soldater i Polen og de baltiske lande.

- Vi har været der gennem flere år, og med denne udsendelse bliver der lagt oveni. Finder russerne på noget, er vi ekstra klar. 

- Hele Nato-styrken skal være en form for snubletråd. Det er ikke bare estiske soldater, der forsvarer deres land, men også britiske og danske. Det er for at hæve omkostningerne for russerne ved et eventuelt angreb, fortæller Flemming Splidsboel.

Russisk angreb er usandsynligt

Af de mange soldater, der skal til Estland, er cirka 150 fra Jydske Dragonregiment i Holstebro. Resten kommer fra kasernerne i Aalborg og Fredericia.

Og selvom udsendelserne til Estland er sket rutinemæssigt gennem flere år, så er der formentlig lidt ekstra bekymring over tidspunktet for denne udsendelse.

- Jeg tror, de er mere bekymrede, end de normalt ville være. Der er tale om større risici, og det er nogle andre følelser og tanker, der er i denne tur. Der foregår trods alt en stor krig om hjørnet, siger forskeren fra DIIS med henvisning til situationen i Ukraine.

Men spørger man Flemming Splidsboel, så skal soldaterne ikke forvente et russisk angreb.

- Det er svært at sige, om Putin har haft planer om at angribe. Hvis han har haft planer om det, så har situationen formentlig fået ham på andre tanker. 

- Jeg tror, at russerne lægger mærke til udsendelsen, men de har rigeligt at se til i Ukraine, mener forskeren.

Soldaterne skal være i Estland i et halvt år, inden de bliver afløst.