Første kvindelige general udnævnt i Karup
Fredag morgen blev Danmarks første kvindelige general udnævnt, da Lone Træholt fik titlen som chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab.
58-årige Lone Træholt er per dags dato blevet udnævnt som ny chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab. I forbindelse med jobbet udnævnes hun til brigadegeneral – en titel, der gør hende til Danmarks første kvindelige general. Ved en ceremoni på Flyvestation Karup blev hun fredag morgen officielt udnævnt.
Lone Træholt har 38 års erfaring i Forsvaret fra blandt fra Flyvevåbnet, det værnfælles område og NATO. Hun kommer direkte fra en stilling i NATO som Division Head Combat Operations Divisions i CAUS Uedem i Tyskland.
- Det gør ikke den store forskel for mig, at jeg er den første kvindelige general. Jeg har altid haft fokus på at yde en god indsats og løse de opgaver, jeg har fået, så godt som jeg nu kan. Men derfor er alligevel vigtigt for mig at sige, at kvinder kan gå hele vejen - også i forsvaret, siger Lone Træholt.
-Jeg er da stolt, og jeg er glad. Det er en stor dag for mig. Der har været nogle diskussioner om titlen, men det blev heldigvis flyvevåbnets taktiske stab, og det er simpelthen drømmejobbet for mig,
Flyvevåbnets Taktiske Stab er Flyvevåbnets videnscenter for føring af luftoperationer. Flyvevåbnet uddanner og udsender medarbejdere til luftoperationer og øvelser overtalt i verden.