Mobning er et stort problem: På Skave Skole masserer man det væk

Knap 100 elever samles i fællessalen på Skave Skole og sætter sig på gulvet i grupper af syv.

De er blandet, så der er elever fra alle årgange i hver gruppe. Det er tydeligt, at børnene kender hinanden, for mange af de små sidder på skødet af de store. Skave Skole kalder grupperne for skolefamilier.

Elevrådsformanden Malte Ringgard fra 7. klasse træder frem, og med en håndbevægelse får han hurtigt hele skolens opmærksomhed. Der bliver fuldstændigt stille.

- Lige om lidt skal I alle sammen gå ud sammen med jeres skolefamilie. I dag skal I give hinanden massage, siger han.

Lidt efter er grupperne fordelt på hele skolen, og de næste 20 minutter står den på massage, og ifølge eleverne er det 20 minutter, der er givet godt ud. For fællesskabets skyld.

- Det betyder rigtigt meget for mig, at jeg ved, jeg kan være sammen med andre, selvom de er ældre eller yngre end mig selv. Og ved at få massage viser man tillid til de andre, siger Liv Stjerne Møller fra 4. klasse.

Man mobber ikke sin skolefamilie

- Man driller ikke nogen, man går i skolefamilie med. Og når man har givet en lov til at give massage, og man selv har masseret en anden, så får man et andet forhold til de personer, fortæller Malte Ringgaard.

Skave Skole har været en del af projektet Skolestyrken i tre år, og det har forandret skolen fundamentalt.

- Inden vi blev en del af Skolestyrken, havde vi den opfattelse, at hvis der var mobning på skolen, så var det noget vi hurtigt kunne fikse. Vi havde den opfattelse, at der var en der mobbede og en der blev mobbet. Vi vidste ikke, at det var den gamle måde at opfatte det på, fortæller Mirjam Kristensen. Hun er skolens elevrådskontaktlærer, hvilket er blevet en vigtigt funktion på skolen.

Skolestyrken er et program udviklet af Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår. Programmet er udviklet ud fra den nye viden man har om, at mobning opstår, når der er et usundt fællesskab på en skole.

Derfor er holdningen, at hvis der er mobning, så skal det løses ved at hele skolen arbejder sammen om at skabe et bedre fællesskab. En vigtig brik i at skabe dette fællesskab er at skolen lytter til børnene. Så elevrådet har fået en stor stemme på skolen.

Men selvom man i dag ved meget om, hvorfor mobning opstår, så er det stadig et stort problem. Det er faktisk stigende.

- Den sidste trivselsmåling viser, at omkring 12 procent af børnene fra 4. til 9. klasse har oplevet mobning. Det er en lille stigning fra tidligere år. En forklaring på stigningen kan være, at der lige nu er en meget hård tone, som man også ser på de sociale medier. Det virker som om børnene har taget den med tilbage til skolen efter coronanedlukningen, siger Naja Kinch Sohn, seniorrådgiver hos Red Barnet med speciale i bekæmpelse af mistrivsel.

Man mobber af en årsag

Men ifølge Naja Kinch Sohn, så er det muligt at gøre noget ved det.

- Mennesker gør jo ting af årsag. Hvis et barn bliver bange for at det ikke hører til i fællesskabet, så kan det jo prøve at finde en fælles fjende. Finde en person som gruppen kan være sammen om at være imod. Derfor kan det være et godt redskab, at inddrage børnene og lytte til dem. På den måde er der større sandsynlighed for, at de føler sig som en del af fællesskabet, siger hun.

I Thisted Kommune findes en mor som ville ønske, at hendes søn var en del af fællesskabet på skolen.

Hendes søn William går i 0. klasse på Snedsted Skole. Hans mor, Mette Agerholm, mærker på tætteste hold, hvad det gør ved hendes barn, at han bliver mobbet i skolen. Det er tydeligst, når hun skal aflevere ham.

- Det er forfærdeligt at se min søn stå inde i klassen og kigge ud på mig. Jeg kan se i ansigtet på ham, at han er ked af det og bare tigger om, at jeg skal tage ham med hjem igen. Det skærer i hjertet, og jeg har så ondt af den dreng.

Græder i søvne

Mette Agerholm har oplevet, at han kommer hjem og fortæller, at han bliver slået og drillet af de andre børn. Det er så slemt, at William allerede har mange fraværsdage.

- Han kan sidde herhjemme og ud af det blå fortælle mig, at han er et møgsvin, og at han ikke dur til noget. Den slags hører han jo et sted fra, siger hun.

Mette Agerholm har adskillige gange oplevet, at hendes søn græder i søvne.

Men efter flere møder med skolen har hun fået troen på, at der nu endelig er ved at blive fundet en løsning, så hendes søn kan gå i skole uden at blive ked af det.

- Jeg har været til møde med skolen og kommunens pædagogiske psykologiske rådgivning. Og det har givet mig troen på, at det snart bliver bedre, siger hun.

Lars Sloth, direktør for Børne- og Familieforvaltningen i Thisted Kommune, fortæller, at han er af ked af de episoder, der har været på Snedsted Skole.

- Men det er ikke altid så nemt at håndtere de enkelte situationer som opstår ude på de enkelte skoler, så det med at tage fat i fællesskaberne er ikke altid så let i hverdagen. Men disse sager har givet anledning til, at vi sammen med skolelederne for alle skolerne i Thisted Kommune skal drøfte om vi er gode nok og opmærksomme nok på problemerne med mobning, siger han.

På Skave Skole forventer man ikke, at man kommer mobning helt til livs, selvom man hver dag gør noget for at styrke fællesskabet.

- Førhen var der ofte et barn der var ked af det efter et frikvarter. Det er der meget mindre af efter vi er blevet en del af Skolestyrken, fortæller elevrådsformanden Malte Ringgaard. Han tror ikke på, at man kan komme mobning fuldstændig til livs. Men skolen er på rette kurs.

- Den store forandring for Skave Skole er, at energien og ideerne til, hvordan vi får en bedre skole kommer fra eleverne selv. Det er ikke bare os lærere der har en dagsorden. Meget af det kommer fra eleverne selv. Det er helt unikt, siger Mirjam Kristensen, elevrådskontaktlærer på Skave Skole.