Studieværts opslag til naboer går sin sejrsgang

TV MIDTVEST-vært Katrine Fuglsang lavede et kreativt opslag til sine naboer for at advare om sin egen fødselsdagsfest. Opslaget er nu et kæmpe hit på de sociale medier.

Det var dette opslag, der gik viralt på de sociale medier. Se hele opslaget længere nede i artiklen.
Det var dette opslag, der gik viralt på de sociale medier. Se hele opslaget længere nede i artiklen.

Kender du det, når din irriterende nabo holder fest og larmer til sent ud på natten? Den situation stod Katrine Fuglsang i. Forskellen var bare, at det var hende selv, der skulle holde sin egen fødselsdagsfest.

For at undgå dårligt naboskab kom tv-værten på en løsning, der af mange bliver kaldt genial. En løsning, der indebar slik kombineret med ordspil. Hun lavede et opslag til alle sine naboer, hvor hun advarede om, at hun fik besøg af ti gæster, og at de nok ville larme til sent ud på aftenen.

Opslaget var så populært, at det hurtigt nåede frem til Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen. Han delte opslaget med sine 368.000 følgere, hvilket resulterede i mere end 35.000 likes på kort tid - det mest likede billede på hans profil nogensinde.

Efterfølgende blev Katrine Fuglsang kontaktet af metroxpress og Danmarks Radio, der ville have hende til at fortælle om den overvældende modtagelse.

- Jeg er meget overrasket over, at der er så mange, der synes, det er sjovt, for det er jo set før. Måske ikke som en nabohilsen, men i andre sammenhænge - men det er da ret skægt, siger tv-værten.

0:42
Hør hvordan Katrine Fuglsangs naboer reagerede på sit kreative, og hvad hun har lært af oplevelsen.

 

Sådan reagerede en af naboerne på den kreative advarsel.
Sådan reagerede en af naboerne på den kreative advarsel.