Var fanget under en flyvende flyver - nu ser han tilbage

I maj udspillede sig et dramatisk scenarie over Lindtorp Flyveplads. Michael Ellegaard var fanget under en flyvemaskine. Nu fortæller han, hvad der skete.

Fanget under flyveren 1

Tirsdag aften skal I se med på TV 2, for der bliver dokumentaren, Fanget under Flyveren, vist. Kl. 20.50. Hovedpersonen, Michael Ellegaard fra Holstebro, overlevede på mirakuløs vis. 

I maj skulle han springe i faldskærm for 21. gang. Men noget gik galt.

- Jeg kravler hen imod døren, og der er en line, der får fat omkring min højre ankel. Der er en frygtelig larm og blæst, når døren går op med lidt mere end 100 km/t, så det er ikke lige det, man lægger mest mærke til. Og ens fokus er også rettet mod, at man skal springe ud. Men i det øjeblik, jeg springer, kan jeg mærke, at jeg ikke kommer ret langt, forklarede han tirsdag i Go' morgen Danmark.

Der gik flere minutter, før piloten, Leif Johansen, fandt ud af, at Michael Ellegaard hang under flyveren.

- Jeg tror først på det på vej ned, da jeg tager farten af fra 140 knob til ganske langsom hastighed. For jeg var i tvivl, så jeg skulle undersøge, hvad det var for noget. Jeg kunne ikke se noget.

En længere redningsaktion gik i gang med alverdens muligheder i spil. Få hele historien i videoklippet nedenfor - og/eller se med på TV 2 kl. 20.50.

11:20