Familiechef om anbringelser af børn: - Jeg har ikke ro i maven

Johnas Søndergaard Flarup er hovedperson i TV 2 dokumentaren ’Nødråb fra Børnehjemmet’. Han er født og opvokset i Ikast, men barndommen var præget af tumult og uro. Derfor fjernede Ikast Brande kommune ham fra moderen og anbragte ham på et opholdssted.

Fra han var 13 til 16 år gammel var han anbragt på fire forskellige børnehjem, men han fik det bare værre og værre.

-Hvis du ser resultatet efterfølgende, så er han stadig en ung mand i ikke tilstrækkelig trivsel, lyder det i dag fra Anton Rasmussen, der er Børne- og Familiechef i Ikast Brande Kommune.

Kommunen brugte i alt 5,4 millioner kroner på Johnas Søndergaard Flarups fire anbringelser. Flere af opholdsstederne var præget af vold og stofmisbrug.

Og derfor mener den i dag 18-årige Johnas ikke, at kommunen har gjort noget godt for ham.

-Jeg kan takke dem for, at de har fucket mit liv op i tre år.

Hvad mener du, at man har fået for de 5,4 millioner kroner?

-Ren og skær ingenting, siger han.

Kritiserer kommunen

Allerede som 12-årig var Johnas Søndergaard Flarup kommet på afveje. Han havde de forkerte venner og begyndte at ryge hash. Helt galt gik det, da han sammen med to andre begik et røveri mod Netto i Ikast. Da han ikke var gammel nok til at få en dom, blev han anbragt på opholdsstedet Nexus på Sjælland.

Her skulle de være eksperter i at håndtere kriminelle unge. Men han fortæller, at stedet var præget af vold og stofmisbrug.

- Sådan et sted var ikke godt for mig på det tidspunkt. Jeg sad sammen med 16-18-årige unge fra københavnske indvandrerbander, siger Johnas Søndergaard Flarup.

Han kritiserer nu kommunen for ikke at gøre sit arbejde godt nok i forbindelse med anbringelsen. Han føler nemlig ikke, at man har været interesseret i hans mening om, hvad der var bedst for ham.

-Man har ikke hørt ind til mig på nogle måder. Man har ikke spurgt ind til noget som helst. Nu kan man sidde på bagkant og tænke: Jeg havde altså skizofreni, jeg havde en påbegyndende psykose og ADHD. Det blander ikke godt sammen, når man sidder på et opholdssted, mener han.

Men kommunen mener, at den har brugt de muligheder, der var for en dreng med Johnas Søndergaard Flarups udfordringer.

-Hvis vi havde lavet en psykiatrisk screening på ham dengang, der havde vist, at han havde flere diagnoser, så tror jeg stadig ikke vi kunne have hjulpet ham bedre. Svaret havde stadig været, at den type institution, vi havde fundet, havde været den samme. Der findes ikke andre alternativer, lyder det fra familiechef Anton Rasmussen.

Noget helt galt med systemet

Børne- og familiechefen mener til gengæld, at der er noget helt fundamentalt galt med anbringelsessystemet.

- Hvis vi ser på socialområdet, så ved Socialstyrelsen egentlig ikke, hvad de skal anbefale. Man har ikke viden om, hvad det er, der virker, når vi kommer ud i de her mere komplekse sager, siger han.

Siger du så til, at I agerer på mavefornemmelser?

- Vi agerer på den viden der er, men den viden er ikke tilstrækkelig, konstaterer Anton Rasmussen.

Og det er derfor, at han nu erkender, at han ikke har ro i maven ved at sende børn på opholdssteder i Danmark.

Men er det fair over for barnet?

-Nej det er da ikke fair over for barnet. Det er det, jeg prøver at råbe op om. Vi er nødt til at finde ud af, hvad vi vil stille op. Det er ikke kun et spørgsmål om at sige, at det er de unge, der er uartige, eller kommunerne, der ikke lever op til deres ansvar, siger Anton Rasmussen.

Derfor vil han have Socialminister Astrid Kragh (S) til at sætte sig i spidsen for en ny strategi på området.

- I det store billede skal vi have en kortlægning af, hvad det er for nogle tilbud vi har derude, og hvad det er for nogle målgrupper, de er godkendt til at håndtere. Har man tilbud, hvor der både er skrøbelige unge, unge der har været ude i kriminalitet, unge med stofmisbrug og unge med psykiske lidelser blandet sammen på en dårlig måde? Det bliver vi nødt til at få bedre greb om, siger Astrid Kragh (S) og understreger desuden, at der er sat et større stykke arbejde i gang på området.

For Johnas er det med tiden blevet mindre vigtigt, hvordan anbringelsesstederne kommer til at se ud i fremtiden.

Han har nemlig ikke tænkt sig at bruge meget mere tid på et.

- Mit næste mål er at komme helt ud af systemet. Ikke nogen kontaktperson, ikke nogen sagsbehandler. Bare helt ud. Mig og min kæreste der klarer tingene selv og så et fuldtidsarbejde, siger han.

Dokumentaren Nødråb fra Børnehjemmet kan ses på TV2 PLAY