Frikirke i stedet for folkekirke: Maja har valgt konfirmationen fra
13-årige Maja Cecilia Andersen fra Blåhøj har valgt en særlig velsignelse i sin frikirke i stedet for en almindelig konfirmation. Her fortæller hun om sit valg.
Fortalt til Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST
Jeg er sådan en pige, der gerne vil tage mine egne beslutninger, og her var noget, hvor jeg selv kunne vælge.
Gud fylder meget i min hverdag, og på den her måde siger man ja til Gud. Så jeg valgte en ungdomsvelsignelse i Betania KirkeCenter, som er min families frikirke i Blåhøj.
Det er ens eget valg, om man vil ungdomsvelsignes eller konfirmeres. Man skal ikke gøre det, bare fordi forældrene vil det. Man skal selv ville det. Det er det samme med dåb i vores kirke: Man bliver ikke barnedøbt, men man kan blive døbt, når man selv er klar til det. Jeg blev døbt en måned inden min velsignelse, men det er helt forskelligt, hvornår folk gør det.
Folk forstår ikke, hvad det er
Ungdomsvelsignelsen fungerer sådan, at der er noget lovsang i kirken, og så bliver vi kaldt op én ad gangen for at få vores velsignelse.
Til en ungdomsvelsignelse får man ikke så mange gaver som til en almindelig konfirmation. Jeg fik selv 5.000 kroner i kontanter og en rejse, og det var jeg rigtig glad for, for mange af mine venner fra kirken fik kun omkring 3.000 kroner.
Det betød rigtig meget for mig at blive velsignet, men det kan godt være svært at forklare andre, hvad det går ud på. Så når jeg snakker med folk, siger jeg bare, at jeg er blevet konfirmeret. Folk forstår aldrig helt, hvad en ungdomsvelsignelse er, og jeg gider ikke forklare det hele tiden.
I min nye klasse er der kun én anden, som også er kristen. Man kan godt blive irriteret på de andre, for nogle af dem gør rigtig meget grin med de. De kalder os nonner og sådan noget. Det er ret irriterende.
Kirken er blevet en hobby
Jeg er nok i kirke hver anden søndag, og jeg går tit i kirke uden mine forældre. Så tager jeg bare derhen selv og mødes med mine venner.
Jeg kan godt lide at være der, for det er rigtig sjovt, og det er et godt fællesskab. Det er mere en slags hobby for mig.
Min kirke er anderledes end en normal kirke, fordi vi synger lovsang, og det er tit med rock and roll musik. Vi har også prædikener, hvor folk fortæller om mirakler, de har oplevet. Men jeg plejer bare at sige, at vi tror på det samme og læser den samme bibel, så vi er alle sammen kristne.
Jeg tænker nok lidt, at jeg er én, som man kan kalde for en rigtig kristen, for mange bliver bare konfirmeret, fordi deres familie gør det, eller fordi der er gaver. Jeg blev ungdomsvelsignet, fordi jeg selv valgte det.
