Valgte at føde hjemme: Sådan går det i dag

Fortryder man egentlig, når man lader kameraerne følge ens fødsel derhjemme? Iben og Claus er ikke i tvivl.

4:45
Se indslaget om parrets hjemmefødsel her.

2017 har været et uforglemmeligt år for Iben og Claus Kiilerich fra Sunds. De blev nemlig forældre til Karoline den 28. marts. Og på sidelinjen var TV MIDTVEST med under hele fødsel. Den foregik nemlig ikke på fødegangen, men hjemme i dagligstuen i Sunds.

Karoline i dag. 
Karoline i dag. 
Foto: Michelle Kehren

- Vi har ikke fået en eneste negativ kommentar efter programmet. Mange sagde, at de ikke selv turde at føde hjemme, men at vi gjorde det var modigt og sejt, siger Iben Kiilerich 

Et er at føde hjemme. Noget andet er at invitere tv-seerne med indenfor til fødslen.

Iben og Claus har ikke fortrudt, at de sagde ja. Det var vigtigt for dem, at den positive historie om hjemmefødsler kom ud.

Og at have tv-kameraet med i dagligstuen endte også med intet fylde under fødslen. 

- Jeg opdagede faktisk slet ikke kameraet undervejs. Jeg var så opslugt af veer og fødslen, at jeg ikke brugte energi på det. Og i dag er jeg bare så glad for, at have videoklip fra fødslen. Hvor mange har lige så fantastiske optagelser liggende af de vildeste øjeblik i ens liv?

Datteren Karoline er i dag ni måneder gammel. Hun stortrives og det samme gør hendes forældre.

I år skal julen selvfølgelig fejres hjemme i Sunds.

Og meget apropos hjemmefødslen, så skal juletræet stå lige der, hvor fødekaret stod tilbage i marts. Så den 24. fejrer familien også det år, hvor et nyt liv kom til verden. 

8:45
Hele indslaget om hjemmefødsler.