Kort nyt

21. nov 2024 kl. 10:31

Dronningen af funk kommer til Midtjylland

Chaka Khan, der står bag store hits som ”I’m Every Woman” og ”Ain’t Nobody”, kommer til den nystartede Forever Festival i Viborg til sommer. 

Det skriver TV2. Den 71-årige sanger går under navnet "Queen of Funk".

Flere andre kunstnere er offentliggjort til programmet for festivallen, der løber af stablen 20.-21. juni.


 

Kl. 07.29

Endnu en dom for racisme til Rasmus Paludan

Rasmus Paludan blev fredag ved Københavns Byret fundet skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Kl. 07.24

Telefoner og computere forstyrrer hver tredje elev i skolen

Mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplever at blive distraheret af smartphones eller computere i undervisningen.

Det viser tal fra det såkaldte grundskolepanel, som er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, og det er er ifølge minister på området Mattias Tesfaye (S) "virkelig alarmerende tal".

- Skolen skal ikke være en forlængelse af teenageværelset, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Kl. 07.07

Vækket af naboer: Huset brænder

Lørdag morgen blev 16 brandfolk kaldt ud til en brand i en større villa i Kibæk.

Det fortæller indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest Kasper Andersen.

- Det var naboer, der havde observeret, at der var brand i huset, og de fik skyndt sig over for at vække husets beboere, så de kunne komme ud, siger han.

Ifølge indsatslederen er branden formentligt startet i garagen og har efterfølgende spredt sig til villaen.

- Hele tagetagen er udbrændt, og nu skal beboerne genhuses, fordi huset har taget så meget skade. Beboerne har det okay efter omstændigheder, oplyser Kasper Andersen.

Brandvæsenet modtog anmeldelsen klokken 5.07 lørdag morgen, og i skrivende stund arbejder brandfolk fortsat på adressen.

Kl. 06.32

Beboere skal genhuses efter brand

Natten til lørdag opstod der brand i en lejlighed i Viborg.

Ifølge indsatsleder fra Midtjysk Brand og Redning brændte lejligheden ud, og alle beboere i lejlighedskomplekset skal nu genhuses på grund af røg- og sodskader. 

Kl. 05.50

Weekenden begynder solrig

Lørdag morgen byder på solskin og temperaturer omkring frysepunktet, skriver TV 2 Vejret.

I løbet af dagen vil der komme de første tegn på, at et vejrskifte er på vej.

Temperaturen vil stige til mellem to og seks grader.

Kl. 05.33

12-årig tog røven på Nicolai

Når man møder ind hver dag på jobbet, så kan man jo godt nogle gange komme lidt i tvivl om, det overhovedet gør nogen forskel, om man er der eller ej.

Den tvivl har Nicolai Dam Sørensen også nogle gange haft.

Men så skete der noget, der gjorde hans tanker til skamme. Midt i en historietime gik døren op, og en 12-årig pige kom ind med et helt tv-hold og et vigtigt budskab.

22. nov 2024 kl. 21:55

BSH tager favoritsejr

Bjerringbro-Silkeborg vandt lørdag aften 32-28 hjemme over Mors Thy-Håndbold i herrernes håndboldliga. 

Det var ellers Mors Thy, der kunne går til pause foran med en enkelt, men i anden halveg satte BSH tingene på plads.

Med aftenens sejr ligger BSH på en 4. plads i ligaen, mens Mors Thy indtager 6. pladsen. 

22. nov 2024 kl. 21:38

Vejrskifte på vej

Tirsdag aften faldt årets første sne i Nordjylland og siden da er dele af landet blevet klædt i den hvide vinterdragt.

Men i løbet af weekenden vil regn og rusk smelte sneen, mens temperaturen stiger markant fra minus 8 til plus 13 grader.

22. nov 2024 kl. 20:15

Skuffede gæster har fået et tilbud

En flok skuffede gæster har fået et tilbud af udlejningsfirmaet DanCenter efter en skuffende oplevelse i et sommerhus. 

22. nov 2024 kl. 18:57

Hård kritik af lokale politikere

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy, Jane Kruse, retter en hård kritik af de to lokale folketingsmedlemmer Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V) i forbindelse med, at folkecentret mister sin støtte på den nye finanslov.

Hun er skuffet over, at de to politikere ikke har formået at sikre fortsat støtte til centret og kaldet det for "et svigt af det, der skal ske i Thy".

22. nov 2024 kl. 18:43

Glæde hos Danmarks Nationalparker

For de fem danske nationalparker indeholder dagens aftale om finansloven for 2025 en god nyhed.

Den bebudede beskæring af nationalparkernes finanslovsbevilling på i alt 10 millioner kroner er nu pillet ud af finansloven.

De fem formænd for nationalparkerne, Per Kølster, Torben Flinch, Flemming Just, Helle Hegelund og Torben Juul-Olsen , siger i en fælles pressemeddelelse:

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling, siger formændene. 

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til, uddyber de. 

22. nov 2024 kl. 18:15

Risiko for sort is

Vejr
Foto: TV 2 Vejret

Solen er gået ned, og temperaturen falder. I luften er den vestpå under frysepunktet allerede, og østpå kommer temperaturen det i løbet af aftenen.

Men på vejbanerne er temperaturen lavere mange steder nede omkring 3-5 graders frost, så risikoen for frysende våde vejbaner og sort is stiger hurtigt nu.

Det skriver TV 2 Vejret. 

Som det også fremgår af kortet, er det særligt i det centrale Jylland, at temperaturen bliver meget lav. I den forbindelse er Vejdirektoratet også ude med en opfordring.

- Kør forsigtigt og efter forholdene og følg de gode råd til vinterkørsel.

22. nov 2024 kl. 18:00

Vingegaard fik downperiode efter Touren

Det tog hårdt på kræfterne hos Jonas Vingegaard at blive klar til Tour de France. Efter Touren kom der en downperiode for thyboen.

22. nov 2024 kl. 16:17

Misfornøjet smiley til kantine efter fund af muselort

Grundfos i Bjerringbro havde torsdag besøg af Fødevarestyrelsen, som ifølge styrelsens rapport fandt ekskrementer "på tørvarelager med fødevarer ved siden af buffetområde".

- Efter besøget har vi gennemgået alle fødevarer og desinficeret lokalet grundigt samt fulgt alle de anvisninger, vi har fået fra Fødevarestyrelsens repræsentant, skriver Mads Klougart, der er presseansvarlig for Grundfos, i et skriftligt svar til TV MIDTVEST.

22. nov 2024 kl. 16:10

Sven Anders fik endelig besøg af politiker

For syv måneder siden omkom Sven Anders´ kone i en trafikulykke, da hun i sin bil blev ramt af en beboer fra Udrejsecenter Kærshovedgård. I dag fredag besøgte Mikkel Bjørn, udlændingeordfører fra Dansk Folkeparti, Sven Anders i Ejstrupholm til en snak om, hvad der politisk burde ændres på området.

22. nov 2024 kl. 13:41

Pas på! Tabt gods ved Aulum

Vejdirektoratet oplyser, at der er tabt godt på Rute 18 fra Holstebro mod Herning.

Det ligger mellem afkørslen Tvis og Aulum.

Der opfordres til at passe på. Vejhjælpen er på vej.

22. nov 2024 kl. 13:25

Folkecenter truet af lukning

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi hænger i en tynd tråd, efter at centret er skrevet ud af den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Enhedslisten og de radikale.

Centret i Sydthy har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men nu er de 12 ansatte blev opsagt med udgangen af december. 

22. nov 2024 kl. 13:21

Overblik: De her midt- og vestjyske initiativer er på finansloven

Næste års finanslov er på plads, og der er flere initiativer forankret i Midt- og Vestjylland, som kan se frem til et tilskud i 2025. 

Få et overblik her: 

Næssundfærgen

Får 500.000 kroner i 2025 til bevaring og istandsættelse af Næssund-færgen og fremme af foreningen Næssundfærgens Venners formål.

Hurup i Thy

Får 500.000 kroner i 2025 som et tilskud til Byklyngen Hurup Thy til etablering af en motoriksti med mulighed for ophold, leg, tilskuerområde og fysisk træningsområde.

Danske Soldaters Mindelund ved Rindsholm Kro

Får to millioner kroner i 2025 til istandsættelse af bygningen beliggende ved Danske Soldaters Mindelund ved Rindsholm Kro.

Kulturhuset Slagteriet

Får 2,5 millioner kroner i 2025 som et projekttilskud til renovering af den selvejende kulturinstitution Slagteriet i Holstebro.

Energimuseet

Får en millioner kroner i 2025 som et ekstraordinært tilskud med henblik på at understøtte museets formidling af energiens historie og nutidige betydning.

22. nov 2024 kl. 12:56

Brand på grisefarm blev hurtigt slukket: - Vi har været utroligt heldige

Ejerne af griseproduktionen Overgaard Genetics ånder fredag lettede op, efter at der torsdag aften blev meldt om brand i en af staldene på Nedre Hestlundvej mellem Ikast og Bording.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at tre søer og 20-30 smågrise måtte aflives i forbindelse med branden, men i betragtning af, at der var 200 søer og 2000 smågrise i den ramte stald, kunne det være gået meget værre.

- Vi har været utroligt heldige med, at branden blev opdaget så hurtigt, siger den ene af de to ejere Ole Overgaard, der samtidig roser brandfolkene for en hurtig og effektiv indsats.

Der var ingen dyr i den stald, hvor branden brød ud, men flammerne bredte sig hurtigt via tagkonstruktionen til en anden stald med flere grise. Brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen og kunne efter en times tid koncentrere sig om efterslukningen.

Politiet i Herning har en teori om, at branden startede i staldens ventilationssystem - det skal en brandundersøgelse nu af- eller bekræfte.

22. nov 2024 kl. 11:55

Bedemand har fået rørende mange henvendelser

TV MIDTVEST skrev onsdag om bedemand Simon Roberty Pedersens søgen på Facebook efter familie til Paula Marianna Kenyeres.

Og selvom der har været overraskende mange henvendelser om den afdøde kvinde, som døde alene, så er der endnu ikke skabt kontakt til noget familie. Men i stedet har et bekendte fra hendes barndom henvendt sig til bedemanden.