Kort nyt
Havørneunger kom aldrig på vingerne
Mange steder har havørnen haft unger i år, men kun et sted kom ungerne på vingerne.
Brandfolk fik travlt: Sådan fik de hjælp af frosne kyllinger
Midtjysk Brand og Redning fik travlt her til formiddag, da de måtte hjælpe til med at slukke brande to steder i Kjellerup.
Indsatsleder Vagn Erik Jensen var knap startet det ene sted, før han skulle videre til den næste.
- Jeg måtte efterlade nogle folk dernede og skynde mig videre, siger indsatslederen.
Den første brand var i en skorsten i en villa. Midtjysk Brand og Redning oplyser, at de hurtigt fik branden under kontrol.
Men så ringede telefonen. Der var udbrudt brand i en frituregryde ved grillbaren Pitstop på Parallelvej i Kjellerup.
Grillbarens personale havde forsøgt at slukke branden selv inden Midtjysk Brand og redning ankom til stedet.
- Vi smed en masse frosne kyllinger ned i gryden for at få temperaturen ned, siger Vagn Erik Jensen, der yderligere oplyser, at branden nu er under kontrol.
Midtjysk Brand og Redning er ved at forlade stedet, hvor det var indsatslederens overbevisning, at grillbaren vil holde lukket resten af dagen på grund af sodskader.
Der kom ingen til skade under de to brande.
Både video og stillbillede til denne artikel er fra Presse-nyt.nu
Landsholdsspiller var tilbage i Herning
For Rasmus Nissen Kristensen var det en emotionel oplevelse at være tilbage på MCH Arena syv år efter, at han forlod FC Midtjylland.
Tyveri i sommerhus: Muligvis står lejer bag
Det var noget tomt, da en sommerhusejer skulle gøre rent efter, at en udenlandsk kvinde havde lejet sommerhuset ved Bork Hytteby i Hemmet.
Der var således blevet stjålet et fjernsyn, to puder, to dyner og nogle køkkenredskaber.
Det oplyser Lokalpolitiet i Ringkøbing.
Udlejeren er i tvivl om, hvornår tyveriet har fundet sted, men det foregik samtidig med, at en udenlandsk kvinde havde lejet sit sommerhus.
- Sommerhuset er udlejet gennem Booking.com, siger Martin Bjerg, politiassistent ved Lokalpolitiet i Ringkøbing, der mistænker den udenlandske kvinde for at stå bag tyveriet.
Politiet sender ikke en arrestordre ud på kvinden, da de mener, hun nok er over alle bjerge.
Erstatningen vil derfor foregå gennem lejerens egen forsikring.
Sådan er status efter kranuheld
Det voldsomme uheld, hvor en kran torsdag styrtede til jorden i testcentret for vindmøller i Østerild i Thy, sendte blandt andet føreren på sygehuset.
MitID fungerer igen som normalt
Platformen MitID fungerer igen som normalt.
Det oplyser en pressetalsperson for Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau.
Tidligere i dag havde flere brugere problemer med at tilgå platformen.
Problemer med MitID
Tjenesten MitID oplever i øjeblikket problemer.
Det skriver de selv på deres hjemmeside, og når man ringer til tjenesten, meldes der også om problemer med supportfunktionen.
Glatte veje flere steder i landet
Du skal være opmærksom flere steder i morgentrafikken, da glatte veje kan drille føret.
På Vejdirektoratets trafikinfo meldes der specifikt om glatte veje i store dele af Nordjylland, Midtjylland og omkring Odense.
Nye togproblemer fredag morgen
Torsdag var togtrafikken lammet i landsdelen, og problemerne er ikke overstået fredag morgen. Og det er der en helt særlig grund til.
En smule fodbolduro
FC Midtjylland mødte torsdag aften Eintracht Frankfurt i Europa League. Det havde medført ekstra sikkerhed ved gårsdagens kamp.
Vagtchefen kunne meddele, at der trods de mange fans, kun er sigtet få mennesker i forbindelse med kampen.
- Vi har sigtet i alt fem menneske for fodbolduro, siger vagtchef Andreas Andersen.
Det drejer sig om to tyske fans, der skabte uro i gågaden op til kampen, og tre danske fans, der smed med øl under kampen.
Derudover har det været en rolig nat, oplyser vagtchefen.
Sol i vente til Black Friday
Det starter koldt ud med frostvejr i den indre del af regionen. Flere steder vil det dog komme over frysepunktet og ramme en til to grader.
- Det bliver en forholdsvis lun dag med en otte til ni grader, siger Claus Larsen, meteorolog hos DMI.
Grundet de lave temperaturer i morgentimerne, som vil stige i løbet af formiddagen, så er der risiko for tågebanker.
- Hvis man støder ind i en tågebanke, skal man ikke blive overrasket.
Solen titter frem i løbet af dagen og vil holde ved det meste af den. Der kommer en let til frisk vind fra sydvest, som ikke vil kunne mærkes det store, oplyser DMI.
Skal du dog ud til Black Friday i aftentimerne, vil det være en god ide at tage et ekstra halstørklæde med eller en lun trøje, da temperaturerne vil falde lidt.
Arbejdsmiljø på restaurant er blevet bedre
Der har været episoder på restaurant Panorama Mad og Vin, der af den enkelte kunne opfattes som grænseoverskridende.
Det erkender arbejdsmiljørepræsentant og tjener på restaurant Panorama Mad og Vin gennem flere år Stefan Nørgaard, der samtidig understreger, at restauranten har gennemgået en udvikling.
- Der har været kontante udmeldinger. Men det, jeg har set og hørt, kan jeg ikke afvise, at nogle har opfattet denne kommunikation som grænseoverskridende, skriver han i en mail til TV MIDTVEST.
Brian fanget i kaos - så hjalp han andre med samme problem
Da Brian Jensen efter arbejde kom til Herning Station, blev han mødt af kaos med stribevis af aflysninger og togbusser, der gik alle andre veje end hjem til Holstebro.
Herunder kan du læse, hvordan han kom hjem og endda fik held med at hjælpe andre i samme situation.
190 meter høj kran væltet
Torsdag aften er en 190 meter høj kran på 200 ton væltet på Testcentervej i Østerild i Thy. Det oplyser Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det er en kran fra kranfirmaet BMS, der torsdag væltede, mens en vinge var ved at blive hejst op i en vindmølle.
- Om den den fejlmonteret, eller han har betjent den forkert, skal vi se på, siger Jens Claumarch.
Politiet og Nordjyllands Beredskab har torsdag aften været på stedet. Omkring klokken 22:30 var beredskabet færdige på stedet, hvor deres hovedopgave havde været at inddæmme og opsamle udslippet.
- Det var heldigvis ikke så omfattende, som først antaget, siger Henrik Gade fra Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab oplyser, at der har været et udspil på omkring 2500 liter hydraulik- og dieselolie.
Ingen personer er kommet til skade. Arbejdstilsynet bliver underrettet om hændelsen.
Skærpet sikkerhed til europæisk kamp
Midt- og Vestjyllands Politi er talstærkt til stede, når FC Midtjylland torsdag aften tager imod Eintracht Frankfurt i Europa League.
Mange tyske fans ventes at tage turen til det jyske, og vicepolitiinspektør Henrik Glintborg siger, at der kan komme flere tyske fans, end der er plads til på udebaneafsnittet. For at forhindre, at danske og tyske fans kommer til at sidde sammen, har FC Midtjylland skærpet sikkerheden omkring kampen.
Jurister forholder sig til besked fra tv-kok
Den besked, som tidligere restaurantchef Kristina Liv Pedersen modtog, da hun var ansat på restaurant Panorama Mad og Vin var ikke alene grænseoverskridende.
Den kan meget vel have været på kant med lovgivningen.
Det vurderer to jurister i ansættelsesret, som har set indholdet af beskederne, der er sendt fra Jesper Panorama Pedersens nummer.
Landsholdsstjerne glæder sig helt vildt
Landsholdsspiller Rasmus 'NK' Nissen Kristensen vender for en kort stund tilbage til sin tidligere hjemmebane.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller fra Brande har oplevet stor interesse, nu hvor hans nuværende klub, tyske Eintracht Frankfurt, gæster FCM.
- Der har været run på. Der har været rigtig mange, der gerne vil have billetter af mig til den kamp. I hvert fald mindst 50. Nu har jeg skaffet 30 billetter til familie og venner, og jeg glæder mig så meget til at skulle spille foran dem her på MCH Arena, fortæller Rasmus Nissen Kristensen.
Politi hentede dem til Danmark - to fængslet i stor narkosag
To hollændere blev torsdag varetægtsfængslet i en stor narkosag.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Efterforskere fra Midt- og Vestjyllands Politi hentede onsdag to mænd på henholdsvis 41 og 28 år hjem til Danmark. De to mænd er sigtet for indsmugling og videreoverdragelse af henholdsvis 57 og 321 kilo amfetamin til personer i blandt andet Viborg og Silkeborg.
Sagen er en del af en større narkosag fra 2020, hvor flere allerede ér idømt lange fængselsstraffe.
De to mænd er varetægtsfængslet indtil den 20. december.
Panorama-ansatte går i rette med kritik af arbejdsgiver
Det tegner et misvisende billede af arbejdsmiljøet på restaurant Panorama Mad og Vin, når 20 tidligere ansatte fortæller om offentlige overfusninger, trusler om fyringer og grænseoverskridende opførsel.
Det mener flere nuværende og tidligere ansatte på Silkeborg-restauranten, som TV MIDTVEST har talt med.
Fodboldtræner kvittede sit job forud for afsløringer
Den tidligere FC Midtjylland-træner Erik Rasmussen er ikke alene i massiv modvind efter sex-afsløringer i TV 2-programmet Operation X – det har også kostet ham jobbet som efterskolelærer på Hald Ege Efterskole.
I foråret sagde han op, fordi han vidste, at programmet var på vej.
Stor stjerne vender retur
Viborg FF's drømme om at snuppe en plads i top seks har fået ny næring efter, at holdets store offensive stjerne, Serginho, nu er tilbage efter en længere skadespause. Den driblestærke og målfarlige spiller har siddet udenfor i snart to måneder med en ledbåndsskade i knæet.
- Nu skal han lige have tid til at komme ordentligt tilbage, og det er ikke sikkert, at vi får ham tilbage lige med det samme på samme niveau som før skaden, siger Viborg FF's cheftræner Jakob Poulsen.
Men Jakob Poulsen er alligevel godt tilfreds med at have Serginho tilbage i truppen. Dermed kan han også råde over ham til søndagens hjemmekamp mod Randers FC.
- Men folk må ikke tro, at den store redningsmand kommer ind og splitter det hele ad, som han gjorde før skaden. Han har været ude længe. Men det er dejligt at få Serginho tilbage, for han viste før skaden, at han er én af Superligaens allerbedste, når han er på toppen, siger Jakob Poulsen.