Kort nyt

Kl. 19.00

Venstre ekskluderer byrådsmedlem

Venstre i Viborg ekskluderer det 73-årige byrådsmedlem, Leo Nørgaard efter længere tids uenighed. Det fremgår af en pressemeddelelse, som partiets lokalforening har sendt til TV MIDTVEST.

- Gennem to år har Leo Nørgaard adskillige gange vist, at han ikke ønsker eller er i stand til at acceptere og efterleve den præmis, han selv nikkede ja til, da han blev medlem, skriver formand John Madsen.

For Leo Nørgaard selv kom eksklusionen ikke som den store overraskelse. Han fortæller lørdag, at han selv var nået til samme erkendelse om byrådsgruppen. 

- Som byrådsmedlem står vi for det nære, og jeg syntes ikke længere, at vi i Venstre gjorde nok for at læse og forstå eksempelvis høringssvar, siger Leo Nørgaard, der endnu ikke har besluttet, om han vil søge optagelse i et nyt parti. 

Kl. 20.18

Garage brændte helt ned: Få sekunder reddede huset

Lørdag aften lidt før klokken 19.30 fik brandvæsnet en alarm fra en adresse på Irisalle i Videbæk. 

Her var der brudt brand i en garage, og den var helt overtændt, da brandvæsnet kom frem til stedet. 

Indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest Michael Nielsen fortæller, at det var i sidste øjeblik, at man fik stoppet ilden fra sprede sig til det tilstødende hus. 

- Vi var hurtigt på den og fik sørget for, at der ikke var spredning til selve huset. Det har været få sekunder fra, at det gik i huset, siger han. 

Garagen er brændt helt ned, og det er nu kun murværket, der står tilbage, oplyser indsatslederen. 

Brandvæsnet er nu i gang med efterslukke det sidste, og halvdelen er mandskabet er sendt tilbage til stationen. 

- Der er styr på situationen, siger han. 

Det er uklart, hvordan branden er startet. 

Kl. 20.00

Finanslov giver hjælp til for tidligt fødte

Tidligere i år skrev 14.000 under på et borgerforslag for bedre støtte og barselsvilkår til præmature familier. Nu er det en del af finansloven. 

Kl. 18.21

Skjern tog sejr på hjemmebane

Skjern tog lørdag mod Nordsjælland på hjemmeband i Herre Håndbold Ligaen. 

Efter første halvleg havde Skjern en komfortabel føring på fem mål, men i anden halvleg blev opgøret alligevel spændende. 

Men i sidste ende tog hjemmeholdet en sejr på 31-29. 

Fransk Noah Gaudin scorede 10 mål for Skjern og blev dermed kampens topscorer. 

Sejren efterlader Skjern på 7. pladsen, mens Nordsjælland aktuelt ligger på 9. pladsen. 

Kl. 17.14

Forening deler gratis maling ud til alle

I en kælder i Holstebro deler de hver lørdag gratis maling ud til alle. 

Hvert år bliver der destrueret tonsvis af maling, og det er åndssvagt, lyder det fra en af de frivillige i foreningen.

For både miljøet og personer der ikke ellers ville have råd til maling, har meget bedre af, at malingen bliver brugt.

Kl. 16.42

Landsholdet tog sejr i Holstebro

Lørdag bankede Danmarks håndboldkvinder Rumænien 35-25 ved Golden League-stævnet i Holstebro, og en stribe af reserverne fik værdifuld spilletid.

Til gengæld måtte Simone Petersen udgå med en skade efter en hård tackling, der kostede rumænske Ioanna Necula et rødt kort i første halvleg.

Danmark gik ind til lørdagens opgør som enorm favorit. Rumænien har modtaget en byge af afbud og tager derfor til EM med en stærkt decimeret trup.

Alligevel fulgte rumænerne fint med i begyndelsen af kampen, hvor koncentrationen ikke var i top hos de danske spillere.

Men forskellen begyndte langsomt at vise sig.

Det danske kontraspil var solidt, og en større bevægelighed i forsvaret førte til en stribe nemme mål.

Det stod 19-13 ved pausen, og landstræner Jesper Jensen kunne tillade sig at give reserverne endnu flere minutter.

Med et kvarter igen var føringen på 11 mål, og så gjaldt det egentlig bare om at komme det sidste stykke over målstregen uden flere skader.

Danmark møder søndag Holland i en sidste test, inden det fra fredag i næste uge går løs ved EM.

Kl. 14.23

Svindlere også på jagt til Black Friday

Det er langt fra kun shoppeentusiaster, som er på udkig efter et godt køb. Svindlere er også på jagt i næste uge.

Midt- og Vestjyllands Politi er ude med gode råd, så du på bedste måde undgår at ryge i svindlernes fælder.

Kl. 13.40

Silkeborg IF melder om flertal for nye amerikanske ejere

Silkeborg IF meddelte tirsdag, at en ny potentiel ejer af klubben kunne være amerikanske Trivela Group.

- Vi havde et møde i tirsdags, hvor der, på nær en til to aktionærer, udtrykte deres opbakning, siger Kent Madsen, direktør for Silkeborg IF.

Klubbens direktør ser frem til et 'generationsskifte', men møder en del modstand for fanstablen. Men direktøren ser ikke nogen fra lokalsamfundet, der har kunne punge ud i samme kaliber som det amerikanske sportsinvesteringsselskab.

Kl. 13.07

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger

Det skriver DMI på sin hjemmeside ifølge TV 2.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI. 

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

De røde ringe indikerer, hvor DMI manglede snemålere.
De røde ringe indikerer, hvor DMI manglede snemålere.
Foto: GRAFIK / DMI
Kl. 10.27

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Det er blevet koldt i Danmark, og det mærkes også på landets herberger.

Således melder både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder, om, at mange gerne vil ind, og at nogle må afvises.

Kl. 09.45

Steffen evakueret efter brand

34-årige Steffen Kirkegaard Bertelsen fra Viborg skal genhuses, efter hans lejlighed er skadet af røg og sod. Det er sket, efter der opstod brand i en lejlighed i hans opgang.

Natten til lørdag brød der nemlig brand i en lejlighed på Stadion Alle 5 i Viborg, og det førte til at 22 beboere i lejlighedskomplekset blev evakueret.

Kl. 09.08

Inge-Lise mødt af latter, når hun opfordrer til sikker kørsel

Inge-Lise Elkjær fra Holstebro var for tre uger siden ude for et færdselsuheld. Fredag var det lige ved og næsten. Nu opfordrer hun til, at man tænker sig om en ekstra gang.

Det er dog ikke alle, der ser på det med samme alvor.

Kl. 07.29

Endnu en dom for racisme til Rasmus Paludan

Rasmus Paludan blev fredag ved Københavns Byret fundet skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Kl. 07.24

Telefoner og computere forstyrrer hver tredje elev i skolen

Mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplever at blive distraheret af smartphones eller computere i undervisningen.

Det viser tal fra det såkaldte grundskolepanel, som er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, og det er er ifølge minister på området Mattias Tesfaye (S) "virkelig alarmerende tal".

- Skolen skal ikke være en forlængelse af teenageværelset, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Kl. 07.07

Vækket af naboer: Huset brænder

Lørdag morgen blev 16 brandfolk kaldt ud til en brand i en større villa i Kibæk.

Det fortæller indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest Kasper Andersen.

- Det var naboer, der havde observeret, at der var brand i huset, og de fik skyndt sig over for at vække husets beboere, så de kunne komme ud, siger han.

Ifølge indsatslederen er branden formentligt startet i garagen og har efterfølgende spredt sig til villaen.

- Hele tagetagen er udbrændt, og nu skal beboerne genhuses, fordi huset har taget så meget skade. Beboerne har det okay efter omstændigheder, oplyser Kasper Andersen.

Brandvæsenet modtog anmeldelsen klokken 5.07 lørdag morgen, og i skrivende stund arbejder brandfolk fortsat på adressen.

Kl. 06.32

Beboere skal genhuses efter brand

Natten til lørdag opstod der brand i en lejlighed i Viborg.

Ifølge indsatsleder fra Midtjysk Brand og Redning brændte lejligheden ud, og alle beboere i lejlighedskomplekset skal nu genhuses på grund af røg- og sodskader. 

Kl. 05.50

Weekenden begynder solrig

Lørdag morgen byder på solskin og temperaturer omkring frysepunktet, skriver TV 2 Vejret.

I løbet af dagen vil der komme de første tegn på, at et vejrskifte er på vej.

Temperaturen vil stige til mellem to og seks grader.

Kl. 05.33

12-årig tog røven på Nicolai

Når man møder ind hver dag på jobbet, så kan man jo godt nogle gange komme lidt i tvivl om, det overhovedet gør nogen forskel, om man er der eller ej.

Den tvivl har Nicolai Dam Sørensen også nogle gange haft.

Men så skete der noget, der gjorde hans tanker til skamme. Midt i en historietime gik døren op, og en 12-årig pige kom ind med et helt tv-hold og et vigtigt budskab.

22. nov 2024 kl. 21:55

BSH tager favoritsejr

Bjerringbro-Silkeborg vandt lørdag aften 32-28 hjemme over Mors Thy-Håndbold i herrernes håndboldliga. 

Det var ellers Mors Thy, der kunne går til pause foran med en enkelt, men i anden halveg satte BSH tingene på plads.

Med aftenens sejr ligger BSH på en 4. plads i ligaen, mens Mors Thy indtager 6. pladsen. 

22. nov 2024 kl. 21:38

Vejrskifte på vej

Tirsdag aften faldt årets første sne i Nordjylland og siden da er dele af landet blevet klædt i den hvide vinterdragt.

Men i løbet af weekenden vil regn og rusk smelte sneen, mens temperaturen stiger markant fra minus 8 til plus 13 grader.

22. nov 2024 kl. 20:15

Skuffede gæster har fået et tilbud

En flok skuffede gæster har fået et tilbud af udlejningsfirmaet DanCenter efter en skuffende oplevelse i et sommerhus.