2022 var det dårligste år nogensinde: Ukrainske Maria i Aalestrup græder stadig hver dag
Ruslands invasion af Ukraine ændrede med et Maria Vittrups liv. Nu ser hun tilbage på et 2022, hvor hun fik sin ukrainske familie til Aalestrup.
Torsdag 3. marts klokken 16.32 rullede en busfuld ukrainske flygtninge ind på et nedlagt hotel i Aalestrup.
Maria Vittrup og hendes mand, Eigil Vittrup, havde arrangeret det hele. Han kørte bussen, hun ventede på den foran hotellet.
Ud af bussen strømmede Maria Vittrups ukrainske familie. 12 familiemedlemmer og lige så mange andre ukrainske flygtninge.
En uge forinden, 24. februar omkring klokken 5 om morgenen, havde Maria Vittrup, der er ukrainer og nu bor i Danmark med en dansk mand og deres børn, fået et opkald fra sin søster.
Landet blev bombet. Og Maria Vittrup vidste ikke, hvordan hun skulle hjælpe sin familie.
- Det var det sværeste i 2022. For var det sidste gang, vi havde set hinanden? Man følte sig lidt hjælpeløs, siger Maria Vittrup.
Maria Vittrup kan se tilbage på et 2022, hvor der er sket så meget, at det er svært at huske det hele.
- Det er det dårligste år, jeg kan huske. Jeg har aldrig tænkt, at min generation skulle leve i krig. At vi kan opleve det i 2022, havde vi aldrig tænkt eller haft mareridt om.
- Jeg kan ikke huske en stor del af 2022, for jeg synes, det har været et stort mareridt, siger hun.
4 af 12 er stadig i Danmark
De sidste dage i februar blev brugt på at arrangere kørsel til Ukraine.
Hjemmet uden for Aalestrup lignede efterhånden en flygtningelejr fyldt op med alt fra soveposer til tøj, mad og medicin.
Så da en bus forlod Aalestrup 1. marts med Eigil Vittrup ombord, var den allerede fyldt godt op med alverdens nødhjælp.
To dage senere parkerede bussen ved Hotel Hvide Kro i Aalestrup: kys, kram og krig.
Maria Vittrup blev genforenet med Vitalia Davidchyk; den søster, hun få dage forinden havde frygtet, hun aldrig ville få at se igen.
Her 10 måneder senere bor søsteren stadig i Aalestrup, og Rusland bomber stadig i Ukraine.
I alt 4 af de 12 familiemedlemmer holder til her i landsdelen i enten Aalestrup eller Viborg. Familien enten arbejder eller går i skole.
Mor og far rejste retur
De resterende otte familiemedlemmer er rejst hjem til Ukraine.
Maria Vittrups forældre var ikke med bussen, men kom senere til Danmark. De er også vendt retur.
- Det har jeg det ikke så godt med. For jeg ved, at det er koldt. De har ikke noget strøm, kun et par timer om dagen, hvis de er heldige.
Ved du, hvorfor de tog tilbage til Ukraine?
- Det er svært at forklare. Jeg kan ikke selv forstå det, men min mor har sagt, at det kan jeg måske, når jeg bliver så gammel som hende.
Moren på 68 år og faren på 66 er pensionerede og bor vest for Kyiv tæt på grænsen til Belarus, der tidligere blev kaldt Hviderusland.
Maria Vittrup er bekymret for, hvad krigen vil betyde for dem.
Indtil nu har Maria Vittrup ikke mistet nær familie i krigen. Men hun har venner og bekendte, som hun gik i skole med, der ikke længere lever.
Og risikoen for at miste har fyldt i det forgangne år.
- Vi vidste ikke, hvordan det blev. Jeg talte med min familie dengang (krigen begyndte red.), og vi har sagt farvel til hinanden mange gange. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg fik nogle af dem at se igen.
- Jeg tror, vi hyler hver eneste dag. Det er en del af vores hverdag. For vi har mange, som vi har mistet, siger Maria Vittrup.
Engagerer sig stadig i nødhjælp
Usikkerheden får hende dog ikke til at stoppe med at engagere sig. Hun samler stadig sammen til nødhjælp.
- Selvom jeg er her i Danmark, skal jeg bare fortsætte med at hjælpe dem, jeg kan. Jeg har det bedre med mig selv, hvis jeg gør noget, siger Maria Vittrup.
Op mod jul sorterede Maria Vittrup 70 flyttekasser med varmt tøj. Tøjet blev sendt til det krigshærgede Donetsk.
Samtidig samler hun stearin ind og smelter det om til lys, der kan bruges i Ukraine.
Hvis folk vil donere mad, tøj eller andet, tager hun også imod det.
Og det er der folk, som stadig vil. Da bussen med ukrainere kom til Vesthimmerland, bakkede både privatpersoner og store virksomheder op.
Den hjælpsomhed omkring Aalestrup har ikke ændret sig, i takt med krigen er blevet ældre.
- Folk er meget, meget hjælpsomme og har et stort hjerte. Jeg har kun oplevet noget positivt, siger hun.
Maria Vittrup har ellers svært ved at finde ret meget positivt at sige om 2022; det skulle da lige være, at så mange venner og familiemedlemmer har besøgt hende her i Danmark for første gang.
Men baggrunden for besøgene gør alligevel, at glæden kommer med en bismag.
