Hver femte vil stoppe krig, uanset om Rusland får territorium

Flere danske borgere har aktivt taget stilling til, om der bør indgås fred mellem Rusland og Ukraine, uanset om det medfører afståelser af territorier til Rusland.

Det mener Ole Wæver, som er fredsforsker og professor på Københavns Universitet.

Han reagerer på en rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her erklærer 22 procent af de adspurgte sig enig i, at Ukraine bør forhandle om fred med Rusland, uanset om det betyder, at Ukraine ender med at måtte afstå territorier, som russerne har erobret siden krigsudbruddet.

I juni sidste år var tallet 26 procent. Dermed er der sket et fald.

Fredsforskeren ser to forklaringer, selvom han ikke ser nogen stor ændring.

- Langt de fleste er nået frem til at tillægge krigen større betydning. Som tiden er gået, og man har set russiske krigsforbrydelser og fordøjet det, der er sket, er de blevet mere beslutsomme.

- Vi ved efterhånden nok om den konkrete konflikt til ikke bare at sige, at "fred altid er godt". For det ville være at gå Ruslands ærinde. Det ville være det samme som at lade dem beholde det, de har taget, siger han.

Knap 40 procent var i juni 2022 uenige i, at Ukraine skulle indgå fred. Tallet er steget til knap 50 i starten af 2023.

Den danske regering har understreget, at en eventuel fred skal ske på ukrainsk foranledning.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har sagt, at krigen ikke kan stoppe, før også halvøen Krim er vundet tilbage, efter at Rusland annekterede den i 2014. Fordi det er Ukraines ønske.

Fredsforskeren tror ikke på fred i den umiddelbare fremtid.

- Det kommer ikke til at ske, som tingene ser ud i øjeblikket. Det er der ikke mange, der kan se for sig. Begge parter har forhåbninger om, at de kan vinde ved at fortsætte krigen.

- En fredsforhandling kommer først, når krigen i en vis forstand er afsluttet. Enten ved at man kan se, hvem der vinder, eller at den er kørt helt fast. Som situationen er nu, er det ret utænkeligt, siger Ole Wæver.

Militæranalytiker Steen Kjærgaard, der er souschef ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, har tidligere peget på, at en pragmatisk fredsløsning ikke har gang på jord.

Hvis russerne slipper godt fra aggressionen denne gang, kan de blot prøve igen om ti år, lød det.

Rundspørgen er foretaget blandt 1013 repræsentativt udvalgte danskere i perioden fra 24. februar til 1. marts.