Naturfredningsforening siger nej til storkevandhuller: - Det er så tåbeligt

Storkefolket og Danmarks Naturfredningsforening er røget i totterne på hinanden over nogle vandhuller. 

På Per Fjeldgrens grund i Bækmarksbro står reden, hvor storkene Kjeld, Yvonne og deres unger har holdt til, inden de i september fløj sydpå. Nu vil Per Fjeldgren i samarbejde med Storkene.dk lave nogle vandhuller i området, der gør det nemmere for storke at finde føde.

Men den plan spænder Danmarks Naturfredningsforening nu ben for, da de mener, at vandhullerne ikke er naturlige for ådalen ved Bækmarksbro.

- Selv mod tåber må guderne kæmpe forgæves. Det er så tåbeligt, at Naturfredningsforeningen ikke vil være med til at hjælpe en stork, siger en frustreret Per Fjeldgren.

Den storkeglade mand fra Bækmarksbro inviterede Lemvig Kommune og fem lodsejere til et møde, hvor de skulle diskutere mulighederne for at lave nogle vandhuller til storkene.

I samarbejde fandt de frem til 21 steder i Flynder Ådal, hvor de kunne etablere vandhuller, som kunne gavne naturen.

- Vi kunne drosle rigtig meget ned på fodring, fordi storkene ville kunne klare sig selv. Der ville også være mange andre arter, der ville få gavn af det her, fortæller Jess Frederiksen, der er formand for Storkene.dk.

Naturfredningsforeningen siger nej

Men Danmarks Naturfredningsforening vil ikke være med til etablere vandhuller. Naturen skal være så 'naturlig' som muligt. Derfor er de i mod projektet.

Men ifølge Jess Frederiksen og Per Fjeldgren, så vil forslaget ikke ødelægge naturen omkring Bækmarksbro.

- Vi har jo ikke tænkt os, at plastre ådalen til med ting og sager eller asfalt for den sags skyld. Det er biodiversitetsforbedring, vi vil lave, så vi kan ikke rigtig forstå Naturfredningsforeningens nej, siger formanden for Storkene.dk.

- Vi prøver at gøre noget for naturen, så lad os da for hulen gøre det, siger Per Fjeldgren.

Det er kommunerne, der skal give grønt lys til vandhullerne, men Danmarks Naturfredningsforening har vetoret på beslutningen.

Det manglende samarbejde skader tiltroen til Natufredningsforeningen og andre myndigheder, hvilket kan skade fremtidige beslutninger.

- Det, jeg frygter på langt sigt, er, at os på landet og beslutningstagerne kommer længere og længere fra hinanden. Jeg tror, at det, de i fremtiden pådutter os, kan få en lille effekt, fordi der ikke er noget samarbejde mellem os, mener Per Fjeldgren.

Naturfredningsforeningen vil lave høslet

I stedet for vandhuller foreslår Naturfredningsforeningen, at der etableres et permanent høslet i Ådalen, så græsset på engene ikke gror til.

- Høslet er en god ide, og vandhuller er en god ide. Jeg synes, at de kan gå hånd i hånd sammen, siger Jess Frederiksen og fortsætter.

- Vi er ved at finde penge til vandhullerne, men hvis man vil lave høslet, skal man bruge mange flere penge, end man skal på vandhullerne, og det har vi ikke penge til i øjeblikket.

Per Fjeldgren håber, at Danmarks Naturfredningsforening vil kigge på sagen igen, så Kjeld, Yvonne og ungerne har en bedre natur at vende hjem til næste forår.

- Jeg håber da på, at Naturfredningsforeningen er så ærlige, at vi skal have kigget på det her igen. Så kan vi få et samarbejde op at køre og gøre noget for vores natur istedet for, at de siger nej hver eneste gang, siger Per Fjeldgren.

Den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening har ikke været sat ind i sagen, og han har derfor ikke ønsket at stille op til interview.