Ved du noget? Politiet efterlyser isbjørneskind
Et skind er blevet stjålet fra en lægeklinik i Thyborøn.
↵
Har du set et isbjørneskind?
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser her til morgen et isbjørneskind, som indtil for et par dage siden hang på væggen hos en lægeklinik i Thyborøn.
Det blev stjålet tirsdag den 11. februar, da gerningsmænd klokken 22:15 brød ind i klinikken og tog skindet med.
Hvis du har set noget mistænkeligt, har oplysninger om køretøjer eller personer, eller måske endda får tilbudt et isbjørneskind, så vil Midt- og Vestjyllands Politi meget gerne høre fra dig på telefon 1-1-4.