6 gode råd: Sådan gør du det mest behageligt for dit kæledyr i varmen

Dyrlægen Lise Svejgaard kommer her med gode råd til, hvordan du gør hedebølgen en smule koldere for dit kæledyr.

hund i varme

Hedebølgen har ramt Midt- og Vestjylland, og det skal man jo ikke klage over.

Men selv om du måske synes, det er hårdt at være til i varmen, så har dit kæledyr det endnu varmere. 

Derfor kan det være en god ide, at gøre det lidt mere behageligt for din pelsede ven.

Lise Svejgaard er dyrlæge ved Egelund Dyreklinik og leder af Viborg Dyreinternat, og hun kommer her med seks gode råd til, hvordan du gør hedebølgen en smule koldere for dit kæledyr.

1. Efterlad aldrig dit kæledyr i bilen

Ifølge dyrlægen bliver biler ekstrem varme i sommerperioden.

- Bilerne bliver som drivhuse, derfor er det et no-go at holde sit dyr i bilen, også selv om den står i skyggen. Hvis man går fra sin hund i bilen, så skal man efterlade bilen med aircondition, siger hun.

TidspunktTemperatur udeSol/SkyggeTemperatur i bil
08.3014°CSkygge19°C
09.3018°CSkygge38°C
10.3020°CBlandet47°C
11.1020°CSol58°C
12.0023°CSol62°C
13.3022°CSol85°C
Haderslev Dyrehospital

2. Masser af vand

Ligesom mennesker skal dyrene også have masser af vand, når vejret bliver varmt.

Dyrlægen opfordrer til, at dyrene altid har frisk vand til rådighed, men hvis man er bekymret for, at de ikke får nok vand, så er der et tip.

- Man kan tilføje vådfoder i vandet. På den måde lokker man dyrene til at drikke vand med mad. Det smager bedre end almindeligt vand, og det får dem til at drikke mere, forklarer hun.

3. Skygge er et krav

Mange hunde, katte og kaniner har en løbegård eller et bur, og her er det vigtigt, at dyret har mulighed for at søge skygge.

- Man kan eventuelt sætte en parasol op, for dyrene skal kunne gå ind i skyggen, siger dyrlægen. 

4. Undgå asfalt

Med solens varme bliver asfalten også meget varm. Derfor anbefaler Lise Svejgaard, at man ikke går tur med sine kæledyr i de varmeste timer på døgnet.

Hun har flere gange oplevet, at dyrene har fået forbrændinger på poterne.

Lise Svejgaard oplever tit, at dyr kommer ind på klinikken med forbrændte poter.
Lise Svejgaard oplever tit, at dyr kommer ind på klinikken med forbrændte poter.
Foto: Jakob Boserup/NF/Ritzau Scanpix

5. Få aktiviteter 

Fordi dyrene ikke kan komme af med varmen gennem huden, opfordrer Lise Svejgaard til, at man ikke laver mange aktiviteter med sin hund i det gode vejr.

Aktiviteterne skal enten foregå tidlig morgen eller sen aften.

6. Køleudstyr 

Ifølge dyrlægen er et godt råd også køleudstyr til dyrene. 

Det kan være et badebassin eller en kølemåtte, hvor dyrene selv kan gå over for at blive afkølet.

De små badebassin er også gode til hunde.
De små badebassin er også gode til hunde.
Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix