Beredskab har rekordmange udrykninger for at hjælpe dyr

Flere opkald end nogensinde før til dyrenes vagtcentral har krævet hjælp fra Dyrenes Beskyttelses beredskab.

Familiedyr fylder ifølge Dyrenes Beskyttelse godt i statistikken over udrykninger. (Arkivfoto)
Familiedyr fylder ifølge Dyrenes Beskyttelse godt i statistikken over udrykninger. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard Ritzau Scanpix

Dyrenes Beskyttelses beredskab er i år rykket ud til rekordmange dyr, der har haft brug for hjælp rundt omkring i Danmark.

Således har flere end 30.000 henvendelser fra borgere til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral - 1812 - ført til udrykning.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra dyreværnsorganisationen.

- Det har været det travleste år for vores beredskab nogensinde, siger Yvonne Johansen, der er dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

- Derfor er vi også særligt stolte af den indsats, der er gjort for nødlidende, forsømte eller ildestedte dyr i hele landet - særligt set i lyset af, at størstedelen af vores beredskab er frivillige.

Færre henvendelser men flere udrykninger

Den øgede aktivitet hos beredskabet sker, på trods af at vagtcentralen generelt har fået færre henvendelser i 2022 end i 2021.

En foreløbig opgørelse viser, at dyrenes vagtcentral har behandlet 81.547 enkeltstående sager om nødlidende dyr i år. Det er to procent færre end i 2021.

Af sagerne sidste år førte 26.248 henvendelser til udrykning.

Der kan være brug for at rykke ud og hjælpe et dyr, hvis der for eksempel har været en påkørsel.

I sådanne tilfælde kan det være en frivillig skytte, der rykker ud for at aflive et dyr, hvis det vurderes, at det ikke kan reddes.

Tre ud af fire af de 2600 sager, som Dyrenes Beskyttelse har haft med påkørsler frem til december, har været hjortevildt. Resten af sagerne har overvejende været påkørsler af ræve, grævlinger og harer.

Der kan også være brug for udrykning til familiedyr, for eksempel katte, som er blevet efterladt, eller ved vanrøgtssager.

Forklaringen på de flere udrykninger skal blandt andet findes i, at borgerne bedre kan vurdere, om et dyr har brug for hjælp, siger dyreværnschefen.

- Vores oplevelse er, at danskerne er blevet mere opmærksomme og bedre til at vurdere, når et dyr trænger til hjælp.

- Samtidig med at vi er mere på vejene og besøger hinanden oftere end under nedlukningerne og restriktionerne, siger Yvonne Johansen.