Biskop kalder bededags-farvel et "overgreb": Nu skal tilliden vindes tilbage

28. februar er det blevet endegyldigt.

Et flertal i Folketinget har nu stemt for afskaffelsen af store bededag.

Dermed er store bededag ikke længere fungerende helligdag fra 2024, og det stiller kirkerne i en ny virkelighed.

En virkelighed, som biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær er ærgerlig over. Men ikke kun for tabet af store bededag - det er hele beslutningsprocessen, der ærgrer ham.

- Som kirke oplever vi her en regering, der på ingen måde vil lytte og i dén grad sætter sig på en formel magt, fordi de har flertallet til at gøre, hvad de vil. Det har været rigtig svært at komme igennem og få en dialog, fortæller Henrik Stubkjær til TV MIDTVEST.

- Hele kirken føler, at det her har været en form for overgreb, tilføjer han.

På den anden side mener Moderaternes kirkeordfører, Jeppe Søe, at der er tale om en generel misforståelse.

- Kirken troede, at vi også ville blande os i alterbogen, som er kirkens eget anliggende – og det vil vi ikke. Og så tror jeg, at kirken ret hurtigt gik i bak på grund af den misforståelse. Vi skal ikke blande os i kirkens anliggende, og det gør vi slet ikke, siger Jeppe Søe. 

Moderaternes kirkeordfører mener, at konflikten generelt er blevet uskøn.

- Debatten har ikke været køn. Det, jeg ønsker, det er en ordentlighed i uenighed. Når man bruger ord som ’overgreb’, så synes jeg, at man går over stregen.

Konflikt om kirkens indre anliggender

Henrik Stubkjær synes, at den lidt hårde retorik og tydelige konflikt netop illustrerer, at der er noget særligt på spil for mange danskere i den her sag.

- Hvis der var noget tidspunkt, hvor man skulle bruge en folkeafstemning, så var det da her. Det ryster jo både arbejdsmarked og kirke/stats-forholdet. Det er jeg forundret over, for havde vi vidst det under valgkampen, kunne danskerne jo have det med i deres overvejelser der, argumenterer Henrik Stubkjær.

Og som biskop i Viborg Stift, så ser han med stor alvor på den politiske afskaffelse af store bededag.

- Jeg føler, at den her afskaffelse er det største anslag imod kirkeordningen, siger han og henviser til, at der ikke er blevet afskaffet en helligdag siden 1770, som er før Grundlovens bestemmelse om, at folkekirken selv styre de indre anliggender.

- Der står i Grundlovens § 4, at staten skal understøtte folkekirken – og gør man det, når man fjerner store bededag uden at spørge kirken?, spørger Henrik Stubkjær, hvor han mener, at svaret til det er et nej.

Det mener Jeppe Søe til gengæld kan diskuteres, for i Grundlovens § 66 står det skrevet, at "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov", hvilket altså giver politikerne juridisk ret til at gribe ind og eksempelvis afskaffe store bededag uden folkekirkens accept.

- Vi som politikere har lov til at tage en helligdag, men jeg erkender, at der er nogle ting, vi skal have snakket om, siger Jeppe Søe.

Men Grundlovsteksten læser biskoppen noget anderledes.

- Jeg mener, at man rokker ved forholdet mellem stat og kirke i vores grundlov, når man vælger at afskaffe helligdagen uden dialog. I den defineres kirken jo som en folkekirke i stedet for en statskirke, og med beslutningen her kommer man uhyggeligt tæt på en statskirke, hvor politikerne bestemmer over kirken. 

- Der har været tradition for, at man lader kirken bestemme selv over sine indre anliggender. Den skønsomhed har man altid vist, og det er det man bryder med her, argumenterer Henrik Stubkjær.

Dialog er nøgleordet

Sagen har ifølge Henrik Stubkjær efterladt et skidt tillidsforhold mellem folkekirken og politikerne, men han håber, at dialogen kan komme på rette spor igen.

- Fra mit eget perspektiv, så skal vi have fat i tilliden igen. Jeg vil gerne have, at regeringen svarer på, om den måde, der er handlet på her uden at spørge kirken til råds, om det er sådan man ønsker at gøre det fremadrettet? Eller om det var en særlig situation, og at man generelt har en respekt for, at kirken er herre i eget hus. Det kan være vigtigt at få afklaret. Og hvis svaret er ja til det sidste, så kan jeg godt have tillid igen, siger Henrik Stubkjær.

Her er Jeppe Søe enig i, at god dialog er nøglen.

- Vi skal have en god snak om, hvordan vi samarbejder bedre – og måske får noget af det nedskrevet. Vi skal lære af det her, begge parter, siger kirkeordføreren (M).

Men han mener dog også, at det er voldsomt at mene, at uenigheden om store bededag har ødelagt tilliden.

- Nej, ikke en tøddel. Det er måske ovenikøbet bedre, for nu har vi noget at snakke ud fra. Jeg synes, vi har et glimrende samarbejde, og jeg håber ikke, at det er det, man nu betvivler, siger Jeppe Søe.

- Nu skal vi bare lige over i dag. Uenigheder skal vi ikke være bange for, vi skal bare være uvenner på en god måde, afslutter kirkeordføreren.