Historisk overbelægning på fængsler og arresthuse
Kapaciteten på de danske fængsler udnyttes langt over, hvad politikerne mener er i orden.
Presset på de danske fængsler og arresthuse har ikke været højere i over 20 år.
Fra januar til juli i 2018 har belægningsprocenten på fængslerne i gennemsnit ligget på 99,8 procent. Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Denne overbelægning sker til trods for, at det politisk er besluttet af belægget maksimalt må ligge på 96 procent.
Og det vækker frustration hos Fængselsforbundets formand Kim Østerbye.
- Der er grund til, at der er fastsat en maxgrænse for belægget. Det skyldes, at der er brug for luft for at sikre fleksibilitet og arbejdsmiljø på fængselsgangene. Sådan er det ikke i øjeblikket, siger han i pressemeddelelsen.
- Tidligere var det uacceptabelt, hvor belægget kom over 92 procent. Nu opererer vi med en acceptgrænse på 96 procent. Alligevel er Kriminalforsorgen slet ikke i stand til at overholde den, siger formanden.
Flere og flere fanger
Presset på arresthusene og fængslerne hænger sammen med udviklingen af antal indsatte, der er steget markant.
Fængselsforbundet retter kritik mod Kriminalforsorgen, der ikke har taget højde for udviklingen i tide.
- Kriminalforsorgen har sovet i timen. Allerede for et år siden begyndte fangetallet at stige. Nu står vi i en situation, hvor vi mangler flere hundrede pladser til fangerne og flere hundrede betjente til at tage sig af dem. Det er en ond spiral på alle fronter, siger Kim Østerbye.
Først halve år i 2018 sad der gennemsnitligt 3715 bag lås og slå. Det er 268 flere end samme periode sidste år og 318 flere end i 2016.