Klaus er besat af ugler: - Jeg fascineres af deres skjulte liv og lydløse jagt

UUUUUUUUHHHHHH. Lyden kan lige nu høres i mange skovområder i Midt- og Vestjylland. Den store hornugle er som følge af et storstilet tysk projekt igen fast inventar i mange jyske skove. Lyden er det tætteste de fleste kommer på uglen, der helst lever i skjul.

Klaus Dichmann fra Holstebro er vild med ugler. Han er en af dem, der har været tæt på hornuglen. De til trods for dens uhyggelige tuden om natten og de specielle øjne med det gennemborende blik. 

- Jeg er uglemand og fascineret af dyret. Deres skjulte liv og lydløse jagt om natten, fortæller Klaus Dichmann.

Den store hornugle blev tilbage i 1800-tallet helt udryddet fra dansk jord. I 1980´erne lavede man i Nordtyskland et storstilet projekt for stor hornugle. Det lykkedes. En afledt effekt af projektet var, at stor hornugle igen blev fast inventar i skove i Jylland. Til glæde for Klaus Dichmann og andre ugleelskere. 

Han følger alle ugler fra den mindste ugle, kirkeuglen, til verdens største ugle, stor hornugle. Konstant er han på udkig efter ny viden om den fugl, han har dedikeret en stor del af sit liv til.

- Selvom man tror man forstår det meste, så er han altid på udkig efter ny viden. Et af værktøjerne til at blive klogere på det kloge dyr er ringmærkning, fortæller Klaus.  

Drabelig oplevelse

En sommeraften i 1998 tog Klaus Dichmann ud i en grusgrav for at ringmærke ungerne fra en stor hornugle. Det der startede som endnu en dag i uglens tjeneste endte ud med at blive af den slags, han aldrig glemmer.

- Ungerne var ret store, så jeg tog min jakke af for at lægge over dem. De er mere rolige, når der er mørkt.

Han gik i gang med arbejdet. Han tog fat om en af ungerne for at sætte en ring på benet. Samtidig fornemmer han, at den voksne ugle lander i nærheden.

- Jeg tænker, det er helt fantastisk ungerne ligger her og den voksne stor hornugle sidder derovre. I samme øjeblik fornemmer jeg et hårdt slag i nakken. Jeg tumler ned i bunden af grusgraven, forklarer Klaus Dichmann.

Det var den stor hornugle der med sine skarpe klør, også kaldet fangerne, slår ned og angriber ham for at beskytte ungerne.

Erfaren ringmærker

Selvom den store ugle tydeligvis havde bekendt kulør og fortalt Klaus, hvad den mente om hans tilstedeværelse, så fortsatte han med sit arbejde. I sin fokus på at få ringmærket ungerne ignorerer han smerten angrebet har påført ham.

- Jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet i nakken. Men en ringmærker opgiver ikke arbejdet, så jeg samlede mit udstyr sammen og kravlede tilbage til reden for at ringmærke de sidste unger, siger Klaus Dichmann. 

Da han kom tilbage til bilen tjekker han skaderne i nakken og vælger at køre direkte til sygehuset. Her kunne lægen konstatere, at der var seks flænger på ryggen og to af dem skulle syes.

Nærkontakten med verdens største ugle har ikke fået Klaus til at droppe indsatsen for uglerne. Han ringmærker stadig unger og sætter i samarbejde med DOF og Naturstyrelsen redekasser op til uglerne.

I Klosterheden yngler tre par stor hornugle. Klaus Dichmann tager sammen med kolelga Brian Kjølhede ud i skoven for at kigge efter et egnet sted til en redekasse. Redekassen er en ret stor åben kasse, der skal efterligne en efterladt rovfuglerede. 

- Vi ved fra Tyskland, at en redekasse er som en magnet for stor hornugle fortæller Klaus Dichmann.

Med et reb og en lang stige sættes redekassen op i en gammel fyr. Og uglemanden Klaus Dichmann forventer at der allerede i år kommer æg i reden. Uglen vil, hvis ikke den finder en redekasse, yngle på jorden. Det vil gøre ugleungerne til let bytte for eksempelvis ræven. Derfor har Klaus og de øvrige entutiaster stor fokus på at opsætte redekasser til uglerne. 

Se hele indslaget fra Klosterheden i videoen herunder.