Landbruget vil have lempede krav til landmænd efter regnefejl
Landmænd i klemme under nye kvælstofkrav bør slippe lettere efter regnefejl, mener Landbrug & Fødevarer.
En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmark udleder mindre kvælstof end hidtil oplyst.
Det sætter kvælstofsituation i et nyt lys, mener landbruget, hvor der stadig er utilfredshed over et lynindgreb før jul, som strammede kravene for kvælstofudledningen.
- Det har store konsekvenser, når man laver sådan et lynindgreb og griber afgørende ind i landmændenes mulighed for at tilrettelægge deres marker.
- Vi prøver ikke at løbe fra, at vi har en udfordring med vores kvælstofforbrug. Men vi har et krav om, at beslutninger skal ske på et ordentligt fagligt grundlag, siger formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Organisationen repræsenterer landbruget, fødevareindustrien og de landbrugs- og fødevaretilknyttede erhverv. Organisationen har cirka 30.000 medlemmer på landsplan.
Aarhus Universitet er endnu ikke klar over det præcise omfang i den nye sag.
De årlige udledninger i perioden 1990-2018 er som gennemsnit overestimeret med cirka 1000 ton.
Ifølge Martin Merrild kan flere landmænd få det svært med de nye regler. Derfor bør der kigges på en særordning for dem.
- Man bør se på, om ikke man kan give rabat på kravene til de landmænd, der kommer i klemme og ikke kan overholde reglerne.
- Vi vil forbeholde os ret til at få det her regnet igennem og derefter tage en ny drøftelse med politikerne, siger Martin Merrild.
Regnefejlen rækker tilbage til 1990 og betyder, at der er udledt 3000 ton mindre kvælstof end oplyst i 2018.
Foreningen Bæredygtigt Landbrug, der består af knap 4000 konventionelle og økologiske landmænd, mener, at de seneste krav til landbruget helt bør annulleres.
- Vi er lige blevet pålagt at udlægge 200.000 hektar ekstra til efterafgrøder, fordi kvælstofudledningen ikke faldt nok.
- Uden den regnefejl havde de slet ikke haft nogen undskyldning for deres krav, siger direktør Hans Aarestrup til Jyllands-Posten.
Efterafgrøder vokser i efteråret og vinteren og suger kvælstof ud af jorden. Det er et effektivt redskab til at mindske kvælstofudledningen fra landbruget.
Kravene om efterafgrøder vil dog ifølge landbruget gå ud over høsten.
Derudover kom kravet sent i forhold til planlægningen, hvilket også er problematisk for landbruget.
/ritzau/
