Landbrugspakkens grønne slagnummer skuffer igen

Der er fortsat lang vej, når det kommer til at indfri de grønne ambitioner, der blev aftalt i forbindelse med landbrugspakken fra 2015.

Håbet var, at blandt andet øget skovrejsning og anlæg af vådområder ville fjerne 1735 ton kvælstof fra naturen i 2019.

Men ved udgangen af november havde de grønne tiltag i den omdiskuterede landbrugspakke kun fjernet 31 ton.

Det viser foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge Berlingske.

Mogens Jensen: Helt urealistisk plan

Nuværende fødevareminister Mogens Jensen (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, han han har skrevet i en e-mail til Berlingske, at:

"Landbrugspakken har været helt urealistisk at leve op til, og vi kæmper med et efterslæb fra den tidligere regering, som ikke handlede på det".

Han understreger i mail-svaret, at det har den nuværende regering til gengæld tænkt sig at gøre:

"Vi har blandt andet fremrykket kvælstofkravene til landbruget ved at øge kravene for efterafgrøder for landmændene, så de ad den vej kommer til at udlede mindre kvælstof". 

Ifølge Mogens Jensen er der nedsat en styregruppe, der skal komme med forslag til forbedringer af virkemidlerne, så kvælstofudledningen kan blive reduceret mest muligt. 

Byttehandel i pakken fra 2015

Landbrugspakken fra 2015 indeholdt en byttehandel: Landmændene fik lov til at sprede mere gylle, som kunne skade vandmiljøet.

Til gengæld skulle de blandt andet plante mere skov og anlægge vådområder, der kunne reducere udledningen af kvælstof.

Men for andet år i træk er tiltagene altså ikke i nærheden af at nå de reduktionsmål, der var ventet af politikerne bag loven.

Fristen for at nå det endelig mål er sat til 2021.

Ifølge Stig Markager, professor i økologi ved Aarhus Universitet, tegner de foreløbige tal et klart billede.

- De viser, at den ordning, der var en del af landbrugspakken, ikke virker, siger han blandt andet til Berlingske. Han mener, at et af problemerne er, at ordningen er frivillig for landmændene.

- Og så gør landmændene det kun, hvis kompensationen overstiger udbyttet af at dyrke jorden, siger han.

Landbrug & Fødevarer: Man kan ikke klandre landmændene

I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er man ikke overrasket over, at reduktionen ikke er højere.

- Processen med de kommunale vådområder har været lang og besværlig, og der skal bruges flere år på planlægning, siger viceområdedirektør for vand og natur Anders Panum til Berlingske.

Han understreger dog, at han har tiltro til, at man når reduktionsmålet i 2021.

Venstre står stadig helt på mål for landbrugspakken, siger partiets fødevare- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau søndag.

- Det skal ses i en helhed over perioden 2019-21, så man kan ikke konkludere endeligt, før perioden er gået.

- Landmændene vil gerne etablere minivådområder, men de kan ikke få det igennem godkendelsessystemerne, og det kan man ikke klandre dem for, siger han.

Venstre sad alene i regering, da landbrugspakken blev vedtaget med daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen. Hun har søndag ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Erling Bonnesen.