Landsret ændrer dom i stor sag om sexvideo

Betinget fængsel ændres til bøde i første ankesag om deling af sexvideo.

Den første prøvesag i dem landsdækkende Umbrella-sag kørte i dag i landsretten.
Den første prøvesag i dem landsdækkende Umbrella-sag kørte i dag i landsretten.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

En 20-årig mand fra Syddjurs er fredag idømt en bøde på 2500 kroner for at have delt en meget omtalt sexvideo, hvor to 15-årige har sex.
    
Dermed har Vestre Landsret omstødt en dom fra Retten i Randers, hvor manden 5. februar blev idømt 30 dages betinget fængsel.
    
I alt er mere end 1000 unge sigtet i sagen, der strækker sig over flere politikredse. Ud af de mange sager har anklagemyndigheden udvalgt ni prøvesager, der skal fastlægge strafniveauet for kommende sager. Denne er den første, der er blevet prøvet ved landsretten.

Tidligere har der været ført otte sager i byretten, og de er alle endt med betingede domme på mellem 7 og 40 dages fængsel.

Mulige retssager på vej i Midt- og Vestjylland

Sagen rullede i midten af januar, hvor politiet meddelte, at flere end 1000 unge ville blive sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer og et billede via Facebooks chatplatform, Messenger.

Heriblandt 62 unge fra Midt- og Vestjylland. Hvilken konsekvens de ni første sager kommer til at få for dem er stadig ukendt.

Sagen er den største af sin slags i Danmark nogensinde. Politiet har døbt den Umbrella-sagen.