Rekord-vådt vejr fortsætter ind i august: Risiko for lokale skybrud i dag
DMI advarer om risiko for lokale skybrud i næsten hele Midt- og Vestjylland.
Juli slog alle tiders rekord som mest våde juli måned gennem tiderne, og selvom det nu er 1. august, har det slet ikke regnet af endnu.
DMI varsler risiko for regn og lokale skybrud.
Varslet gælder indtil klokken 20 i aften og omfatter alle kommuner her i landsdelen bortset fra Thy og Mors.
Kraftig regn betyder, at der kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på 6 timer, og risiko for lokale skybrud betyder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
DMI advarer om, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes.