Togkaos fortsætter weekenden ud

TV MIDTVEST har tidligere skrevet om forsinkelser og aflysninger på togdriften i Midt- og Vestjylland. 

Nu oplyser Banedanmark til Ritzau, at signalfejlene vil påvirke togtrafikken i hele weekenden. 

Der er tale om togstrækninger fra GoCollective, Midtjyske Jernbaner, Nordjyske Jernbaner. Strækningerne strækker sig over Midt-, Vest- og Nordjylland.

GoCollective oplyser, at aflysningerne og forsinkelserne primært vil ramme eftermiddagspendlerne, der må være gode til at tjekke rejseplanen en ekstra gang.

I øjeblikket kører togene med timedrift. Det vil sige, der kun vil være en afgang i timen på strækningerne. 

Selvom GoCollective kører med timedrift fra nu af og resten af weekenden, så ændrer det ikke på weekendens togtrafik fra deres side.

- Vi kører normalt med timedrift i weekenden, så vores strækninger bliver som de plejer i weekenden, siger Mikkel Juul, der er kommunikationskonsulent hos GoCollective.

Der er dog strækninger fra DSB, der vil opleve forsinkelser og aflysninger resten af dagen. Banedanmark oplyser, at der i øjeblikket kun er signalproblemer med strækningen fra Aarhus til Aalborg. 

Men derfor kan det være en god ide at holde øje med rejseplanen, hvis man skal undgå en dårlig overraskelse på togstationen i løbet af weekeenden.