Danskerne vil lukke tyskerne ind
Et flertal af danskerne er nu klar til at lade tyskerne købe sommerhuse i Danmark. Landsdelens borgmestre er uenige om sagen.
Skal tyskerne have lov til at købe sommerhuse her i landet? det spørgsmål er blevet stillet mange gange i de seneste år. Nu har TV2 og Politiken i en megafonundersøgelse så igen stillet spørgsmålet og nusiger flertallet "Ja".
49 % er for ideen
49 procent af de adspurgte svarer, at udlændinge skal have lov til at købe sommerhuse i Danmark. 44% er imod og 7% af de adspurgte svarer: ved ikke.
Men den udvikling er borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune voldsomt imod. Han har omkring 10.000 sommerhuse i kommunen.
Vil få fatale følger
- Vi kan være bekymrede for, at bliver sommerhusene ejet af udlændinge så bliver den traditionelle udlejning minimeret, og det vil få fatale følger for vores håndværkere, detailhandlen og hele vores oplevelsesindustri, siger Venstreborgmester Ivar Enevoldsen.
Mors-borgmester er lodret imod
Den holdning har Morsø's socialdemokratiske borgmester Lauge Larsen også haft indtil nu, men nu ser han gerne, at der åbnes for et salg af sommerhuse til udlændinge.
- Vi har en del områder, hvor der ikke er bygget sommerhuse endnu, og vi har en del tomme huse i vores landsbyer, og det er oplagt, at det kunne skabe liv, både i sommerhusområderne og i landsbyerne hvis der kom nogle turister, og boede der, siger Lauge Larsen.
Vil søge om lov
Også borgmesteren i frikommunen Vesthimmerland er positiv stemt overfor ideen, og han vil nu søge om at få lov til at afhænde sommerhuse til udlændinge.